Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Strand
Sten, 500 m
Udendørs pool
Restaurant
2 km
Supermarked
2 km
Blandt marker og natur
Velkommen til Boesvang - det rigtige sted at bo, når Bornholm skal opleves. I bor højt i landskabet i fine små ferielejligheder og har grønne områder lige uden for døren. Der er både poolområde samt fantastisk udsigt over Østersøen med klippekystview hele vejen ned mod Gudhjem - og stadig i gåafstand til Allinge!
Fakta om indkvartering
Strand
Sten, 500 m
Udendørs pool
Restaurant
2 km
Supermarked
2 km

Velkommen til Boesvang

Om Boesvang

Med kun 1000 m til den nordbornholmske by, Allinges bygrænse, ligger Boesvang med sine hyggelige små ferielejligheder i de hvidmalede rækkehuse blandt marker og grøn natur. Feriestedet er placeret højt i landskabet og dermed flot over havet. Indkørslen til stedet deles med Sandkås Familiecamping, hvorfra der er en direkte stikvej ned til klippekysten, hvor man havner på den smukke kyst- og redningssti, der fører enten til Allinge eller Sandkås - alt efter hvilken retning du vælger at gå. Det er klart den hyggeligste og smukkeste vej frem for at gå langs landevejen. 


Ferielejlighederne

Ferieboligerne er godt indrettede, og I finder de fornødne faciliteter for at gøre ferien så afslappet som muligt. Der er store friarealer med græsplæner, og der hører en fælles udendørs pool til stedet. Lige ved indkørslen til Boesvang er der både cykelsti og busholdeplads.

På Boesvang får I meget for pengene – når man tager den yderst rimelige pris i betragtning. Vi gør opmærksom på, at de to sengepladser i boligtypen med hems er madrasser på gulvet.

I området

Allinges hyggelige bymidte omkring havnen med butikker, restauranter og røgerier ligger et par kilometer fra Boesvang. Følger I kyststien dertil passerer I den lille fine "gemte" sandstrand Næs for efterfølgende at gå gennem Allinges gamle bydel med bindingsværks-pensionater, der ligger på rad og række. I finder nemmest kyststien, hvis I følger vejen ned langs  Sandkås Camping. Her drejer I enten til venstre til Allinge eller til højre til Sandkås badestrand. Sidstnævnte er klart den bedste strand at vælge i området, og hvor der også er en hyggelig lille strandbar. Kommer I tidligt en sommer-morgen er der ofte yoga-hold i gang, som ind i mellem afsluttes med en smuk melodi på trompet. Så kan dagen simpelthen ikke begynde smukkere med morgensol, hav, sand, klipper og stemningsfuld musik.

Tag også på ture rundt på øen og oplev både Hammershus , Gudhjem, rundkirker og alt det andet, som øen har at tilbyde.

Alltime Travel tilbyder færgebilletter til pakkepris

Hvordan kommer I bedst og billigst til Bornholm? Book hos Alltime Travel og få bil-billetten med færgen over Østersøen med til pakkepris. Så bliver det ikke nemmere - eller billigere.

Ring til os og bestil eller husk at skrive, at I ønsker færge, når I bestiller Boesvang her på siden.