Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232

Sommerhus 5-vær. (Balka Strand)

Strand
1.5 km
Restaurant
500 m
Supermarked
500 m
Skønt sommerhus med kort afstand til strand og indkøb
Dette sommerhus har alt, hvad I har brug for, for at få en fantastisk ferie på Bornholm. Huset har et tilhørende anneks som gør, at der i perioden 1. april til 30. september er plads til 8 personer fordelt på 4 soveværelser, hvoraf de 4 senge er placeret i annekset. Annekset har derudover separat badeværelse og toilet samt vaskemaskine. I annekset finder i husets sauna, som dog kan benyttes året rundt. Det største plus ved huset er dog placeringen i gåafstand til en af Bornholms allerbedste badestrande: Balka samt til den hyggelige sommerturistby Snogebæk.
Fakta om indkvartering
Strand
1.5 km
Restaurant
500 m
Supermarked
500 m

Charmerende sommerhus tæt på stranden

Første helårs sommerhus ved Balka

Sommerhuset på Balka Strand er efter sigende det første helårs-sommerhus i området. Hovedhuset kan lejes hele året, hvorimod anneks-tilbygningen inkl. et ekstra badeværelse og toilet kun udlejes i sommerhalvåret (1/4-30/9).  Hertil finder I en sauna i forlængelse af annekset - dog med egen indgang, hvilket er til rådighed året rundt. I kan kokkerere nogle dejlige feriemåltider i det hyggelige køkken og benytte grillen - den velassorterede lokale i Brugs i Snogebæk ligger 10 min. gang fra jeres hu . Nyd måltiderne på den store udendørs terrasse med et forfriskende glas vin i det hyggelige skovområde med sommerhuse. Boligen er placeret tæt på landevej (og dermed bus). 

Nyd den nærliggende børnevenlige sandsstrand

Blot 4-5 min gang fra det dejlige sommerhus, finder I den skønne Balka-strand. Udover det fine melsand er stranden kendt for at være ekstremt børnevenlig, idet den er så lavvandet. Sandstranden er både hyggelig i vinter- og sommerperioden, for I kan følge den på en gåtur ned til den lille havneby Snogebæk. Her er der især om sommeren et liv uden lige med bl.a. røgeri, cafe, souvenirs, glaspusteri m.m. Hele året rundt er der dog indtil flere butikker i byen, der har åbent: Nemlig den  lokale og faktisk meget velassorterede Brugs, Kjærstrup med hjemmelavede chokoladespecialiteter (husk at smage de lækre flødeboller) samt overfor tankstationen ligger der en sjov uld-butik i den nu nedlagte Snogebæk Kro.

Nærområdet

Den nærmeste større by er Nexø (udtales "Najzø" af de lokale!) og ligger blot 4 km fra jeres hus. Tager I cyklen dertil er den en fin cykelsti parallelt med landevejen. Nexø er Bornholms næststørste by, så her er der et rigt udbud af dagligvarebutikker som Lidl, Netto, Coop365 og Kvickly. Her er en hyggelig lille gågade med et varieret butiksliv. På museumsfronten ligger der det lille lokale bornholmske Jernbanemuseum på havnen, og i byens sydlige udkant kan I se og besøge den verdenskendte forfatter Martin Andersen Nexøs barndomshjem (som bl.a. skrev Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn). I sommeren 2022 tilbød byen en imponerende indendørs sandskulptur-udstilling, hvis succes forventes gentaget påny her i de efterfølgende sommersæsoner. Derudover er der også på havnen et lille legeland med scaterpark, som den lokale kirke driver (mod entre). Som et af de seneste større satsninger byder byen nu også på øens største julemarked i december, der i sommerferien forvandles til små sommerudsalgshuse på havnen.