Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Strand
Sand, 750 m
Supermarked
300 m
Restaurant
200 m
Bar
200 m
Oplev ferieliv og hyggelig stemning i Bibione
Rejs til Bibione, og nyd en afslappende ferie på den italienske middelhavskyst. I Moschettieri ligger centralt i byen med nem adgang til både restauranter og strand. Her er I kun en gåtur fra de mest populære italienske badedestinationer. Nyd en forfriskning i den lille italienske by, og udforsk den smukke natur i området, når I trænger til en pause fra stranden. Kun en køretur væk ligger billedskønne Venedig, hvor kultur- og kunstinteresserede kan gå på opdagelse i de historiske rammer.
Fakta om indkvartering
Strand
Sand, 750 m
Supermarked
300 m
Restaurant
200 m
Bar
200 m

Velkommen til I Moschettieri

Få jeres helt egen plads på stranden

Den lange strand i Bibione indbyder til total afslapning. Fra I Moschettieri er I kun 600 meter fra en stranddag, hvor I kan dase tiden væk i varmen og lytte til bølgernes rolige slag mod strandkanten. I skal ikke være bekymrede for, om I kan finde en god plads på stranden, for I Moschettieri har sørget for, at I som gæster har en plads reserveret.  

Bibione strand er kendt som en af de mest børnevenlige strande i Italien og med god grund. Den brede sandstrand ved det stille Middelhav giver hele familien mulighed for at lege og hygge sig i sandet eller i vandkanten. Her kan børnene få lov at boltre sig, mens forældrene nyder roen og freden med en bog eller et spil backgammon på liggestolene.  

Restauranter og barer

Man kan ikke sige Italien uden at sige pizza! I Moschettieri ligger centralt i Bibione, og herfra kan I udforske de mange spisemuligheder, byen tilbyder sine gæster. Her er der noget for enhver smag. Prøv de sprøde pizzaer bagt i stenovn med frisk tomatsovs, eller smag på de mange forskellige pastaretter med fisk og skaldyr, som er et særkende for netop dette område. I frokostheden kan I hoppe over den varme pasta og nyde en frisk salat med lokale råvarer på en af byens hyggelige restauranter og caféer.  

Indkøb og shopping

Har I glemt klipklapperne eller badehåndklædet derhjemme, eller er I løbet tør for solcreme? I Bibione har de mange små butikker alt, hvad man kan ønske sig på sin badeferie. Forsyn jer med snacks til aftenen eller sjove oppustelige badedyr, så I kan køle af i vandet, når det bliver for varmt at ligge på stranden.  

Husk også at kigge på de mange små og sjove souvenirs, butikkerne tilbyder. Her kan I finde en lækker håndsæbe til svigerfamilien eller tage noget lokalt olivenolie med hjem, så I kan eksperimentere med at genskabe de italienske retter, I smagte på jeres ferie.  

Aktiviteter og ture ud i det smukke område

Ikke nok med at Bibione tilbyder en masse aktiviteter langs stranden både om dagen og om aftenen. Lige bagved byen ligger en spændende lagune, som I kan udforske til lands eller til vands. Tag på vandretur i området, eller lej en kajak eller en båd.  

Benyt også muligheden for at besøge Venedig, der ligger kun en køretur væk. Tag bus, bil, eller find et cruise, der kan tage jer på en smuk sejltur ind til byen, så I kan ankomme til den flydende by fra vandsiden.