Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Udendørs pool
Særskilt børnepool
Supermarked
Restaurant
Legeplads
Bar
Skønt feriested i Moniga del Garda ved Gardasøen
I den norditalienske provins Brescia ligger ferielejlighederne Primera Rompala. Ferielejlighederne er en del af et lejlighedskompleks, som ligger smukt placeret ikke langt fra centrum af byen Gardola i Tignale Kommune. Tager I på ferie, og har jeres ferie hovedkvarter i Primera Rompala, bliver I en del af det historiske Italien, der er verdenskendt for sin dybe kulturarv, gastronomiske mesterværker og i denne del af Italien: Gardasøen og familieferie i topklasse, som I sent vil glemme.
Fakta om indkvartering
Udendørs pool
Særskilt børnepool
Supermarked
Restaurant
Legeplads
Bar

Velkommen til Primera

Pust badevingerne op og hop i vandet

Hvis I har vaskeægte vandhunde med i familien, er Primera Rompala det helt rigtige sted at booke den næste ferie. Her finder I nemlig både en større pool til familiens voksne medlemmer og en mindre pool til familiens børn. De har åbent i hele sommersæsonen, så der er god tid til virkelig at få plasket igennem eller tage nogle svømmetag. Har I lyst til at slikke sol, kan I selvfølgelig også tage den helt med ro og bare nyde ferien med lukkede øjne eller begravet i en spændende krimi ved siden af ferielejlighedernes pool.  

Få sved på panden i området omkring Primera Rompala

Når I er færdige i poolen, kan det være tid til at udforske området. Det kan blandt andet gøres på en lejet mountainbike, så I rigtig kan komme vidt omkring og opleve det naturskønne Norditalien. Har I mange watt at brænde af, kunne en tur til den store og smukke sø Gardasøen være et oplagt udflugtsmål. Her kan I både dyrke forskellige former for vandsport, ligesom kyststrækningen i den grad indbyder til både eventyr ud i det ukendte eller blot en gåtur med solnedgangen i ryggen. 

I landskabet ved Gardasøen er der både plads til, at I benytter nogle af de guidede vandreture, eller I kan smørre jer en god, solid madpakke og tage familien med på en gåtur i det berømte terræn. 

I området omkring Primera Rompola findes også et tenniscenter, så du kan få holdt din serv ved lige. 

Oplev den italienske kultur på tætteste hold

Skal aktiviteterne lidt ned i tempo, er der heldigvis også rig mulighed for at opleve det katolske land. Eksempelvis er kirken Chiesa di S. Pietro et yndet turistmål, hvis man gerne vil se religiøs arkitektur, der skiller sig ud fra danske kirker. 

Ferielejlighederne ligger heller ikke langt fra Tignales historiske centrum. Her kan I nyde stemningen og suge den ægte italienske autenticitet ind, som området er garant for. 

Nyd jeres mad i smukke omgivelser

Når dagen er gået med vilde vandkampe eller ture ud i det italienske landskab, er det vigtigt også at holde energiniveauet på plads. Det kan I med fordel gøre på en af Gardolas hyggelige restauranter. Her bliver der serveret ægte italiensk mad, som kan få mundvandet frem hos selv den mest kræsne af familiens medlemmer. Gardola byder også på en række barer, så aftenen kan sluttes godt af med læskende drinks. Skulle I have lyst til selv at give jer i kast med italienske retter, finder I i byen også en masse forskellige specialforretninger, hvor I kan handle ind til jeres næste måltid eller proviantere til morgendagens udflugter. 

Af andre byer i nærheden kan blandt andet nævnes Morele og Oldesio, som også er besøg værd, hvis I vil have mest muligt af den italienske atmosfære ned i lungerne. Primera Rompala er i den grad et besøg værd og en god mulighed for at opleve Norditalien og Gardasøen på tætteste hold.