Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Et skønt feriested for hele familien!
Italiens - ja, faktisk Sydeuropas største sø - byder jer velkommen med utrolig skønhed og masser af aktivitetsmuligheder for hele familien. Book en af vores skønne ferieboliger ved Gardasøen og opdag søens mange muligheder og skønne omgivelser. Besøg de charmerende byer og nyd en espresso eller gelato, mens I beundrer udsigten over søen. Lad denne smukke del af Italien krybe ind under huden på jer og fyld sommeren med dejlige ferieminder!

Velkommen til Gardasøen!

Ferielejligheder ved Gardasøen

En af de mest populære feriedestinationer i det nordlige Italien er uden tvivl Gardasøen med det stille vand og de smukke omgivelser. Hele vejen rundt om søen finder I skønne ferieboliger i de mange små og autentiske landsbyer, med en skøn idyllisk stemning.

Destinationen er perfekt til en kør-selv-ferie, hvor I kan køre rundt mellem de mange landsbyer og opleve unik charme og stemning. Desuden indbyder omgivelserne til en aktiv ferie på søen med vandsport samt flotte vandre- og cykelture i det omkringliggende landskab. Efter en dag med aktiviteter kan I slappe af med lækker mad på de mange lokale restauranter eller med en tur til en af de lækre strande ved søen. Et ferieophold ved Gardasøen har noget for enhver smag.

Charmerende landsbyer hele vejen rundt

Gardasøen er omgivet af nogle af de mest idylliske og autentiske små landsbyer, som I kan rejse imellem via færge på søen. Mod nordsiden ligger middelalderbyen Malcesine med sine brogede gader, et slot og et aktivt byliv. Om vinteren er skiresortet ved nærliggende Monte Baldo et populært rejsemål. Fiskerbyen Garda længere mod syd har givet søen sit navn og er en af de smukkeste byer i området med farverige bygninger, en flot strandpromenade og den store klippe Rocca di Garda.

Længere mod syd kan I slå et smut forbi Peschiera del Garda, hvor I kan se et gammelt østrigsk fort og floden Mincio gennem byen. Længst mod syd ligger fæstningsbyen Sirmione, som oser af historie. Den store attraktion er Rocca Scaligera med sine tårne og vindebro omgivet af de autentiske huse i romersk stil. Prøv også de termiske bade, mens I befinder jer i byen. Hele vejen rundt om søen kan I opleve italiensk historie, kultur og natur i afslappende omgivelser.

Storslåede naturoplevelser

Gardasøen er i sig selv en smuk oplevelse med sit 370 km2 store areal, familievenlige sandstrande og de omgivende bjerglandskaber. I området indbydes der til nogle af de smukkeste naturoplevelser i Norditalien. Det bakkede terræn inde i landskabet er perfekt til lange vandre- og cykelture, som til tider kan blive udfordrende.

Den flotteste udsigt over søen finder man på bjerget Monte Baldo. I kan enten tage den udfordrende tur op ad bjerget eller tage svævebanen fra Malcesine og gå en tur med den skønne udsigt over søen. Tag også turen til vandfaldet Sopino, eller gå en tur langs de flotte kystområder. Naturen kan også opleves med en bådtur på søen, hvorfra I kan se frodige bjerglandskaber hele vejen rundt.

Aktiv ferie ved søen

Gardasøen er en familievenlig destination, som indbyder til en aktiv ferie for både store og små. For de sportsinteresserede er der gode faciliteter mange steder omkring søen. Der er flere golfbaner med smukke udsigter ud over søen og landskabet, mens I også kan prøve en tur på en af de lokale tennisbaner. For vandhunde er der gode vandsportsmuligheder på søen. Giv jer i kast med windsurfing eller sejlads og mærk vinden i håret i vandkanten.

Kulinariske oplevelser

De lokale landsbyer omkring søen har bevaret deres autentiske kultur og udtryk i mange år. Derfor kan I også nyde nogle af de mest velsmagende og autentiske italienske måltider i de mest charmerende omgivelser. I landsbyerne er gaderne fyldt med lokale restauranter, caféer og barer, som er klar til at forkæle jer med ægte italiensk mad. Så tag på restaurant og nyd en lækker italiensk stenovnspizza eller en pastaret med friske råvarer lavet fra bunden. Nyd maden med et godt glas italiensk vin, og smag også på den italienske gelato.

I mange af byerne kan I desuden finde gode indkøbsmuligheder. Ud over forretninger, der sælger sko, smykker og tøj, kan I også finde mange lokale markedspladser. Udforsk de lokale specialiteter og køb mad med, så I kan prøve at skabe jeres egne italienske retter. Eller besøg en af de lokale vingårde og smag på områdets velsmagende druer.