Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Find en feriebolig i Berlin området og få adgang til det hele
Fra en feriebolig i Berlin kan I få adgang til alle de interessante nabolag, som har deres egen kultur, mad og oplevelser. Vælg en ferielejlighed i centrum, hvor I er i gåafstand fra alle byens historiske seværdigheder, og hvor I fra togstationen kan bevæge jer både inden for og uden for byen. I kan tage til Friedrichshain og mærke den unge kultur, nattelivet og kreativiteten, som flyder på gaderne. Bo i området omkring byen, hvis I vil have lidt afstand fra storbyen. Vores udvalg af ferieboliger i Berlins mange nabolag og omegn giver jer mulighed for at skræddersy ferien til lige præcis jeres behov.

Berlin og området omkring har en masse at byde på

Europas vigtigste destination for de historieinteresserede

I Berlin er det kun kreativiteten, der sætter grænser for, hvad man kan finde på. Byen har en rig kultur inden for både tyske og internationale kunst- og musikoplevelser. Besøg et kunstnerkollektiv, eller oplev de store kunstmuseer, som udstiller verdensklasse kunst fra både gammel og moderne tid. I kan også finde en guide, som kan vise jer gadekunsten, der pryder byens bygninger, mure og gader.

Der er også mulighed for at sætte sig ind i historien ved at høre på de mange fortællinger om tiden før, under og efter 2. Verdenskrig. Besøg det jødiske monument for at mindes krigens uskyldige ofre, og følg den tidligere Berlinmur rundt i byen, som dengang splittede Tyskland op i øst og vest.

I Berlins nabolag finder I også nogle af de mest alsidige shoppingmuligheder, som man kan forestille sig. Tag til Kurfürstendamm, den mest kendte shoppinggade i Berlin, for at shoppe glamourøse high-end outfits, eller tag til Hackescher Markt og Torstraβe for at shoppe i små hippe butikker med både nyt og gammelt. I kan også besøge et af de kendte markeder, der afholdes rundt i byen. Tag fx til Neukölln for at finde et nyt outfit til byturen eller til Ostbahnhof for at finde antikviteter i alle former.

Giv dine smagsløg nye oplevelser

I Berlin finder I et af de mest spændende udvalg af mad fra hele verden. Det internationale miljø i byen har medført, at folk fra hele verden har medbragt deres egne specialiteter, som nu kan nydes på både gadehjørner og i high-end restauranter i hele byen. Tag fx til Kreuzberg, og besøg deres spændende streetfood-marked, eller prøv at booke et bord på en af de fine restauranter i byen, hvis I ønsker at forkæle jer selv med en gastronomisk oplevelse i verdensklasse.

Når man snakker om Berlin, kan man ikke komme uden om byens berømte natteliv. Den kendte KitKat-klub har været med til at sætte byen på verdenskortet, når det kommer til at feste hele natten lang. I kan også besøge de lidt mindre klubber rundt i byen, hvor I også er garanteret natteliv for alle pengene. Hvis I foretrækker lidt mere rolige aftener, finder I rundt i nabolagene et væld af caféer og barer. Her kan man sidde og få en lokal øl eller en flot cocktail, imens man lærer de lokale at kende.

I Berlin er der noget for alle. Det er bare med at vælge et nabolag at gå på opdagelse i.

Bo uden for storbyen

Hvis I foretrækker at bo lidt uden for byen i et mere roligt område, er der masser af muligheder i Metropolregionen Berlin-Brandenburg området. Området, der omfavner storbyen, er præget af forstæder og landområder. 

Den største by i området er Potsdam. Herfra kan man komme til Berlins centrum på omkring en halv time med tog og knap 45 min i bil. Byen ligger i et bakket landskab med flere søer og masser af grønne områder.

Kobl af i naturområder

30 km nord for Berlin ligger Barnim Naturpark, som er det største naturreservat i Brandenburg og Berlin. Her kan man se tætte skovområder, åbne sletter, bakkede landskaber, søer og man vil også opleve et rigt dyreliv af varierede små og store fuglearter, bævere, oddere, flagermus og mange flere. Hvis I har brug for en dejlig dag i naturen, er Barnim Naturpark det perfekte sted at besøge.

Ca. en times kørsel øst for Berlin ligger Märkische Schweiz Naturpark, som er Brandenburgs mindste men ældste naturpark. Besøger man parken i efteråret, vil man opleve, at området fyldes med gæs. Et helt specielt syn.