Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232

Dormio Resort Eifeler Tor

Udendørs pool
Morgenmad
Muligt at tilkøbe
Særskilt børnepool
Supermarked
Restaurant
Indendørs pool
Ferielejligheder i naturskønne omgivelser
I den vesttyske by Heimbach ligger de luksuriøse ferielejligheder og villaer ved Dormio Eifeler Tor Resort omgivet af den smukke Eifel National Park. På feriestedet finder I både en indendørs og udendørs swimmingpool, eget supermarked samt flere restauranter. Med en beliggenhed højt i landskabet kan I fra resortet nyde udsigten over nationalparkens frodige natur og floden Rur. Book en ferielejlighed og få den perfekte kombination af luksus og afslapning, naturoplevelser, udsøgt gastronomi og sjove aktiviteter.
Fakta om indkvartering
Udendørs pool
Morgenmad
Muligt at tilkøbe
Særskilt børnepool
Supermarked
Restaurant
Indendørs pool

Velkommen til Dormio Resort Eifeler Tor

Afslapning og ro ved poolen

Omgivet af den smukke Eifel National Park har Dormio Eifeler Tor Resort en flot udendørs swimmingpool med plads til både leg og afslapning. Poolområdet har masser af solsenge, hvor I kan slappe af og nyde udsigten ud over nationalparken med en god bog eller en kold forfriskning. Poolen er rummelig og passer til både store og små. Er vejret lidt for koldt, kan I også hoppe i den opvarmede indendørs swimmingpool. 

Vil I komme helt ned i gear og slappe af i kroppen, tilbyder feriestedet også sit eget wellnessområde. Forkæl jer selv og book tid til en massage, eller gå i sauna og mærk roen i hele kroppen efter en dag i naturen. 

Smag på de lokale specialiteter

Ferieresortet har faciliteter til al slags forkælelse og nydelse. På selve resortet finder I flere restauranter, som både serverer lokale og udenlandske specialiteter. Sæt jer godt til rette og bliv forkælet med velkendte tyske klassikere såsom en lækker wienerschnitzel med strudel til dessert. Det kan I selvfølgelig nyde med en øl brygget på det lokale bryghus. Øllen Heimbacher findes i flere varianter, så I vælger selv, om I foretrækker en mørk eller lys øl.  

På ferieresortet finder I også restauranter, der serverer gastronomiske oplevelser fra andre lande, ligesom I også kan bestille en lækker snack i snackbaren. I behøver ikke at forlade ferieområdet for at blive forkælet med den mest velsmagende mad. 

Indkøbsmuligheder

På Dormio Eifeler Tor Resort finder I et supermarked, som sælger alle de mest nødvendige dagligvarer til jeres ferie. Her kan I starte dagen med friskbagt bagværk hver morgen. På vej hjem fra supermarkedet kan I slå et smut forbi souvenirshoppen med alle de finurlige sager, som minder jer om jeres ferie.  

Har I ønske om en større shoppingtur, kan I tage en tur til de nærliggende byer Gemünd eller Nideggen. Hvis I tager en dagstur til Kiel eller Flensborg, er der naturligvis endnu flere shoppingmuligheder i de mange livlige gågader. 

Aktiviteter

Det naturskønne område omkring feriestedet lægger op til sjove aktiviteter og dagsture. Eifel National Park kan udforskes både via de lange vandreruter og ved at leje cykler. Skal ferien byde på aktiviteter for børnene, kan de slå sig løs både på feriestedets udendørs og indendørs legepladser. Derudover kan I se, hvilke aktiviteter Fun & Entertainment-teamet har arrangeret i ferieområdet. Der er både en klub for de helt små og for større børn med legeaktiviteter, sport, workshops og meget mere. 

I området omkring floden Rur findes gode muligheder for vandsportsaktiviteter. Lej en kano, kajak eller vandcykel og oplev området fra vandoverfladen. Skal der mere fart over feltet, kan I tage en dagstur til det spændende Phantasialand, som ligger 40 minutters kørsel fra feriestedet. I denne forlystelsespark finder I et væld af rutsjebaner og aktiviteter med mange forskellige temaer og eventyrverdener.  

Uforglemmelige udflugter i området

Med sin beliggenhed ved Eifel National Park er Dormio Eifeler Tor Resort den perfekte oase, hvorfra I kan opleve noget af den flotteste natur i området. Nationalparken har et areal på ca. 110 km2 og har et væld af vandre- og cykelruter. Her kan I opleve snoede floder, store og frodige skove, moser og ikke mindst sandstensklipperne ved den storslåede Teufelsschlucht (”Djævlens kløft”) og Ferschweiler Plateau. 

For en mere historisk oplevelse er en tur til paladserne i Brühl en dagstur værd. Augustusburg og Falkenlust i byen byder begge på en flot arkitektur med en stor tilhørende paladshave. Slottene og haven er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og giver gode muligheder for at tage flotte og unikke billeder. Fra feriestedet er der heller ikke langt til de historiske og maleriske byer Heimbach og Monschau. I begge byer kan I gå rundt og nyde atmosfæren omgivet af velbevarede huse, historiske kirker og en idyllisk stemning.