Stueplanslejligheder - nogle med havudsigt
Alle lejlighederne i Årsdale Søpark ligger i stueplan, og samtlige har enten terrasse eller balkon. Da terrænet foran lejlighederne skråner, har nogle lejligheder balkon i stedet for terrasse. For en mindre merpris kan I vælge en lejlighed med udsigt til havet over byens tage. For havudsigtslejlighederne er terrassen eller balkonen orienteret mod øst, mens standardlejlighederne (uden havudsigt) har terrassen vendt mod vest. Øens berømte glaskunstner og designer Pernille Bülow har stået for indretningen, hvor billederne i boligerne bl.a. består af fotos fra dagligdagslivet i Årsdale i gamle dage (1890-1910).