Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Strand
Småsten og sand, 600 m
Udendørs pool
Restaurant
100 m
Supermarked
140 m
WIFI
Gratis, på hele feriestedet
Hold ferie i centrum af Gudhjem med hyggeligt poolområde
Casa Blanca har en perfekt beliggenhed i centrum af Gudhjem og ikke langt fra havnen. I bor tæt på et bredt udvalg af både restauranter, cafeer og en masse hyggelige butikker. Når I bor på Casa Blanca, har I udover en perfekt beliggenhed, også en skøn udendørs pool med lille børnepool til rådighed. Poolen blev total renoveret i 2023 og fremstår flot og indbydende, Derudover er der til gæsternes rådighed også en hyggelig gårdhave, hvor I kan hygge jer og nyde solen. Alle lejligheder på Casa Blanca er lyse og velindrettede og fra de fleste er kig til havet fra boligen.
Fakta om indkvartering
Strand
Småsten og sand, 600 m
Udendørs pool
Restaurant
100 m
Supermarked
140 m
WIFI
Gratis, på hele feriestedet

Velkommen til Casa Blanca

Gudhjem - en af Bornholms mest kendte byer

Gudhjem – Bornholms Unikke Kystperle - og bjergtagende stemning


Gudhjem er en af Bornholms mest charmerende kystbyer og den eneste by i Danmark med bjergby-stemning. Med sine stejle gader, røde tage og fantastiske udsigtspunkter over Østersøen tiltrækker Gudhjem hvert år tusindvis af besøgende, der ønsker at opleve den unikke atmosfære, den smukke natur og de mange spændende seværdigheder.


Når du ankommer til Gudhjem, bliver du mødt af en by, der nærmest klatrer op ad klippeskråningerne. De smalle gader og hyggelige huse giver byen en sydlandsk charme, og overalt fornemmer du historiens vingesus. Fra havnen kan du tage en afslappende gåtur langs kysten eller nyde en lækker frokost på en af byens mange caféer og restauranter, hvor flere tilbyder udsigt over havet eller havnen.



Klippegrotter og Christiansø – Udflugter fra Gudhjem

Gudhjem er et ideelt udgangspunkt for nogle af Bornholms mest populære udflugter. Herfra kan du tage et af de hyggelig små passagerskibe til Christiansø, Danmarks østligste øgruppe, der er kendt for sin spændende historie, unikke natur og imponerende fæstningsværker. Du kan også tage på kystsejladstur med det historiske træskib M/S Thor op langs klippekysten til klippegrotten Den Sorte Gryde, hvorfra man kan gå op Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne. Hvis I vælger kun at sejle den ene vej for at nyde den smukke vandretur ad kyststien, er det vigtigt at I vælger at sejle FRA Gudhjem, da det kun er på den strækning, at der bliver guidet om, hvad I sejler forbi inkl. et par gode røverhistorier.

Sol over Gudhjem - den kendte bornholmske nationalret

Et ophold i Gudhjem er ikke fuldendt uden at smage på den berømte Sol over Gudhjem, en klassisk bornholmsk ret med røget sild, æggeblomme, radiser og purløg. Gudhjem Røgeri er et oplagt sted at prøve denne lokale specialitet, mens du nyder den fantastiske havudsigt. Om aftenen sommeren igennem er der som regel underholdning med levende musik eller trubadurer. Byen byder også på flere hyggelige restauranter og caféer, hvor du kan smage på andre lækre bornholmske råvarer.

Køb færge-billet sammen med dit Bornholmsophold med Alltime Travel

Det er de færreste, der vælger at tage vandcyklen til Bornholm!... - men når du bestiller dit ophold gennem Alltime Travel hjælper vi dig gerne med også at bestillle plads med Bornholmslinjen til Rønne - uanset om det er Ystad, Køge eller Sassnitz. Skriv blot "ønsker færge" i kommentarfeltet, når du booker, så kontakter vi dig vedr. en pakkebillet derover (og hjem igen).