Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Strand
Sand, 300 m
Restaurant
300 m
Supermarked
2.5 km
WIFI
Gratis, på hele feriestedet
Legeplads
Ferieboliger på Sandvig Søpark
Sandvig Søpark har en fantastisk beliggenhed og er for jer, der vil bo godt og tæt på Bornholms klippeskønne natur med det nordbornholmske byliv som nærmeste nabo! Sandvig Søpark byder på ferielejligheder, som er stilsikkert renoveret af den kendte, lokale designer og glaspuster, Pernille Bülow.
Fakta om indkvartering
Strand
Sand, 300 m
Restaurant
300 m
Supermarked
2.5 km
WIFI
Gratis, på hele feriestedet
Legeplads

Velkommen til Sandvig Søpark

Om Sandvig Søpark

Sandvig Søpark ligger helt formidabelt på Bornholm i forhold til Sandvig by, hvor I bor tæt på alle oplevelserne. 

Boligerne ligger bag de historisk gamle stenbrudsarbejderes rækkehuse og med Nordbornholms imponerende klippemassiv, der rejser sig næsten lodret op lige foran de fleste lejligheder på stedet. Det er på en gang både smukt, historisk og meget bornholmsk!

Specialdesignede ferielejligheder

Ferielejlighederne i Sandvig Søpark blev for en del år siden gennemrenoveret, og det er ikke en Fru-hvem-som-helst, der har stået for indretningen, men den kendte bornholmske designer Pernille Bülow. Hun er ikke bare mor til øens ukronede lakridskonge, Johan Bülow,, men står selv bag det store glaspusteri på Glastorvet i Svaneke, og hendes stilsikre smag går igen i jeres lejlighed på Sandvig Søpark.

På Sandvig Søpark finder I  en lille naturlegeplads, hvor en gammel træstamme fungerer som klatrestativ, så det falder fint ind i landskabet. Hver lejlighed har egen terrasse med grill – og de fleste har endda to terrasser, så både morgen- og aftensolen kan nydes.

På oplevelse på Bornholm

Mellem Sandvig Søpark og klippevæggen går den hyggelige vandresti, der den ene vej fører jer til det flotte og kuperede naturområde Hammerknuden på øens absolutte nordspids med Hammerfyr og klippesøer. Vælger I at gå den anden vej, kommer I efter 300 m til Sandvigs dejlige sandstrand, der har lagt navn til byen. Perfekt til en badetur, når I holder sommerferie på Solskinsøen!

I det hele taget er Bornholm en naturperle fyldt med attraktioner, der bare skal opleves - og Sandig Søpark er bestemt et velvalgt udgangspunkt for at opleve og komme rigtig tæt på herlighederne!

Snup færgen til pakkepris med Alltime Travel

Tag bilen med til Bornholm, og få billetten til færgen gennem Alltime Travel til pakkepris. 

Ring og hør mere på 7015 3232 eller notér i kommentarfeltet, at I "ønsker-færge" når I bestiller Sandvig Søpark.