Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232

Residence Les Demeures du Ventoux

Udendørs pool
Opvarmet
Supermarked
2 km
Restaurant
1 km
Legeplads
Wellness-område
Mod gebyr
Sol, pool og vinmarker i lange baner
I den autentiske og charmerende landsby Aubignan ved foden af bjerget Mont Ventoux ligger det skønne feriested Les Demeures du Ventoux. Stedet tilbyder moderne faciliteter, udendørs swimmingpool og fitnessrum. Med udsigt til Mont Ventoux og de smukke Côtes du Rhône-vinmarker indbydes der til en ferie med smukke naturoplevelser.
Fakta om indkvartering
Udendørs pool
Opvarmet
Supermarked
2 km
Restaurant
1 km
Legeplads
Wellness-område
Mod gebyr

Velkommen til Residence Les Demeures du Ventoux

Udforsk en autentisk Vaucluse-landsby

Aubignan er en klassisk by i den skønne franske Vaucluse-departement i regionen Provence-Alpes-Côte d’Azur. Byen er velbevaret og har stadig mange af de vartegn, som blev bygget helt tilbage i det 14. århundrede. Dele af byen er omgivet af en vold, og mange af de historiske monumenter i det gamle kvarter er stadig bevaret. Nyd charmen i byens mange autentiske og charmerende gader og stræder, imens I nyder den sydfranske sol. 

I Aubignan kan I gå gennem Porte de France-porten med byens klokke placeret ovenpå. Går I gennem porten, kommer I til centrum af den gamle bydel. Her finder I den romersk-katolske kirke L’église Saint-Victor, hvor I kan se flere antikke religiøse objekter. En gåtur ind til den gamle bydel er en oplevelse, hvor man får et godt indblik i en autentisk Provence-landsby. 

Slap af ved poolen, eller tag i vandland

Les Demeures du Ventoux tilbyder rolige omgivelser og moderne faciliteter, som giver masser af plads til afslapning under den franske sol. På feriestedet ligger en stor udendørs swimmingpool, som også inkluderer et soppebassin for børnene. Tag en pause på en solseng, eller svøm et par runder i poolen, og nyd tilværelsen i skønne omgivelser. Er der vandhunde i familien, som vil have lidt mere action, kan I også tage en tur til Wave Island 15 km fra feriestedet. Det store vandland har mere end 17 attraktioner, og der er masser af aktiviteter for hele familien.  

Oplev gastronomien i Vaucluse

Fransk mad og gastronomi er verdenskendt, og en rejse til Frankrig er ikke komplet uden et måltid på de lokale restauranter. Les Demeures du Ventoux ligger ca. 2,5 km fra Aubignans centrum, hvor I kan finde en lang række lokale restauranter og caféer med noget for enhver smag. Nyd et lækkert måltid i de sydlige himmelstrøg i den autentiske middelalderby.  

Indkøb og kultur i Carpentras

I skal heller ikke længere væk end 3,5 km for at komme til den nærliggende by Carpentras, som er en væsentligt større by end Aubignan. Carpentras centrum består af en stor samling af små gader og stræder med masser af lokale restauranter, caféer og barer. Byens forretningsliv er altid i gang med masser af indkøbsmuligheder. I finder en bred vifte af lokale erhvervsdrivende, der sælger tøj, smykker, sko, lokale delikatesser og meget mere.  

Naturoplevelser for livet

Med beliggenhed for foden af Mont Ventoux og kort afstand til de mange Côtes du Rhône-vinmarker er det oplagt at udforske den storslåede natur i området. Tag udfordringen op, og bestig Mont Ventoux til fods eller på cykel, og nyd udsigten 1.909 meter over havets overflade. Oplev også det flotte landskab og de mange autentiske landsbyer i Vaucluses bjerge. I sommermånederne kan I nyde udsigten over de utroligt flotte lavendelmarker, som egner sig særdeles godt til naturbilleder.