Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Strand
Vandland
Mod betaling
Supermarked
Restaurant
Indendørs pool
Mod betaling
Bar
Familievenligt feriested i skønne omgivelser
Hos Marina Lipno er der masser at lave. Slå jer løs med sportsaktiviteter og underholdning på feriestedet, forkæl jer selv med lækker mad i restauranten, eller slap af med wellness og spa. I området omkring ferieparken kan I nyde den skønne natur og historiske seværdigheder. Der er aldrig langt til sjove og spændende oplevelser fra jeres ferielejlighed.
Fakta om indkvartering
Strand
Vandland
Mod betaling
Supermarked
Restaurant
Indendørs pool
Mod betaling
Bar

Velkommen til Marina Lipno

Sjov og leg i vandland eller afslappende wellness

Landal Marina Lipno er placeret tæt på flere indendørs swimmingpools med sjov for hele familien. Aquaworld Lipno ligger blot et stenkast fra ferieparken, hvor I kan slappe af i boblebadet og lade børnene slå sig løs på de mange vandrutsjebaner. Vil I hellere en tur til stranden, kan I gå ned til Lipnosøen, som ligger et stenkast fra jeres ferielejlighed. 

Skal ferien stå på afslapning, kan I koble helt fra og forkæle jer selv med et besøg på det nærliggende Sportarena Lipno Point. Her kan I både prøve kræfter med sport og fitness og bagefter slappe af med wellness og sauna samt massage- og skønhedsbehandlinger. 

Forkæl jer selv med lækker mad

Forkælelse er der nok af på feriestedet. I Marina Lipnos store feriepark kan I besøge deres egen restaurant, hvor der serveres et bredt udvalg af specialiteter. Omgivelserne er hyggelige og familievenlige, og børnene bliver også forkælet med alle deres yndlingsretter. Som en ekstra service er det også muligt at bestille en morgenmadspakke og købe dagligvarer på feriestedet. 

Vil I opleve atmosfæren og stemningen i de lokale spisesteder, er Lipnosøen omgivet af mange restauranter, barer og caféer. Her kan I nyde et lækkert måltid eller en kold forfriskning tæt på søens smukke omgivelser. 

Indkøbsmuligheder og shopping

I ferieparken kan I købe dagligvarer, og i nærheden ligger også flere supermarkeder med alle de mest nødvendige varer til ferien. Skal I på en større shoppingtur, ligger byen Vyšší Brod lidt over 11 kilometer fra ferieparken. Her kan I gå i hyggelige gågader og indkøbscentre og kigge på tøj, sko, smykker og lokale specialiteter. De lokale byer er beliggende i hyggelige omgivelser ved Lipnosøen, hvilket giver en fredelig og idyllisk shoppingoplevelse.  

Sport og aktiviteter

I Landal Marina Lipno indbyder faciliteterne til en aktiv ferie for både store og små. Ud over de nærliggende vandlande kan børnene blive underholdt af ferieparkens eget Fun & Entertainment Team. I ferieparkens område kan børnene desuden slå sig løs i det store indendørs legeland eller på de mange legepladser. For endnu en spændende oplevelse kan I tage børnene med i det nærliggende børnemuseum Czech Repubrick, som har masser af udstillinger og aktiviteter med LEGO. 

Vil I udfordre hinanden med sportsaktiviteter, kan I ved ferieparken prøve alt fra minigolf og frisbee-park til volleyball og bordtennis. Ved søen kan I prøve en masse spændende vandsportsaktiviteter såsom surfing og kajak- og kanosejlads. I får adgang til indendørs sportsaktiviteter i den nærliggende sportsarena, som ligger blot en kilometer fra ferieparken. I arenaen kan I både bowle, klatre på klatrevæggen, spille tennis og meget mere. Både i selve ferieparken og i det nærliggende område er der uendelige muligheder for sjove aktiviteter og underholdning. 

Udforsk seværdighederne i området

Jeres ferielejlighed ligger tæt på den flotte sø Lipno, som er omgivet af en smuk og frodig natur. Det giver de helt rette forhold til vandre- og cykelture i skovene og ved søen. I kan besøge trætopstien, som ligger blot tre kilometer fra ferieparken. Her går I 40 meter over jorden i trætoppene på en sti, der er 675 meter lang. Undervejs kan I lære mere om naturen, og til sidst kan I rutsje ned ad den 52 meter lange rutsjebane. Besøg også Čertova Kazatelna, som er et særligt naturområde med masser af granitblokke. 

I området findes desuden mange spændende kulturelle og historiske seværdigheder. Den middelalderlige by Ceský Krumlov er på UNESCO’s Verdensarvsliste og betragtes som en af de smukkeste og mest velbevarede byer i Tjekkiet. I kan også besøge Hluboká, som er et af de smukkeste og mest storslåede slotte i Tjekkiet. Det gulhvide slot er inspireret af Windsor Castle og er et af de mest besøgte slotte i hele landet.