Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Restaurant
400 m
Supermarked
1.9 km
WIFI
Gratis, på hele feriestedet (begrænset adgang)
PIzzaria
1.7 km
Bo i flotte ferielejligheder tæt på stranden
Drømmer I om en uforglemmelig ferie med hele familien tæt på Nordeuropas bedste badestrand? Så er Balka Ferielejligheder på Bornholm det perfekte valg for jer! Balka ferielejligheder er beliggende i smukke omgivelser kun 400 m. fra den finkornede sandstrand med samme navn. Balka Ferielejligheder består af 9 ferielejligheder som alle har egen sydvestvendt terrasse, hvor I kan sidde og slappe af og nyde solen.
Fakta om indkvartering
Restaurant
400 m
Supermarked
1.9 km
WIFI
Gratis, på hele feriestedet (begrænset adgang)
PIzzaria
1.7 km

Velkommen til Balka ferielejligheder

En stor og flere mindre ferielejligheder på samme sted

Hvis I er hurtigt ude, kan I bestille den store 140 m2 store lejlighed til 9-11 personer på Balka Ferielejligheder. Det er et oplagt valg, hvis I er mange afsted f.eks. flere generationer sammen på solskinsøen. Den kan jo så også kombineres med booking af en eller flere af de mindre 2- eller 4-personers lejligheder, så I stadig bor tæt på hinanden. Det er også et godt og billigt alternativ for par eller familier, som ønsker at bo i det attraktive Balka-område på Bornholm, men som ikke gider et af de store (og dyre) og sommerhuse.

Bornholms mest børnevenlige sandstrand i gåafstand

Kun 400 m. fra ferielejlighederne finder i den skønne Balka Strand. Stranden er en af Bornholms mest populære og er kendt for sit finkornede, hvide melsand. Her kan børnene lege i det lave vand, bygge sandslotte og nyde solen, mens I slapper af på stranden.  Stranden er ideel til både afslapning og vandsport. Her kan I prøve windsurfing, kitesurfing, paddleboarding eller tage en tur på vandcykel. Den lokale surfskole tilbyder (i sommersæsonen) undervisning for både begyndere og øvede. 


Besøg det hyggelige fiskerleje, Snogebæk

Balka ferielejligheder er beliggende ca. 1700 meters gang langs stranden, til det nærliggende fiskerleje Snogebæk, hvor I finder et levende miljø med kunsthåndværkere, tøjbutikker, caféer, hjemmelavet is og den lækre Kjærstrup Chokalade. Det er også her I finder det nærmeste supermarked (Brugsen i Snogebæk), der faktisk også har et godt udvalgt af lokal bornholmske produkter og souvenirs. Om lørdagen afholdes der sommeren igennem et stort kræmmermarked, hvor I kan gøre en god handel. Hvis sulten melder sig, er Sørens Værtshus et besøg værd – her serveres der pizzaer i en hyggelig atmosfære i to gamle fiskerhytter på havnen - og der er også mulighed for at kravle op og sidde i båden under loftet. Er I på udkig efter et større udvalg af butikker er der ca. 3 km. til Bornholms næststørste by Nexø. 

Nexø - charmerende by på Bornholms østkyst

Nexø er en charmerende havneby beliggende på Bornholms østkyst. Det er øens næststørste by og kendt for sin rige fiskeri- og søfartshistorie. På havnen finder I også et mindre legeland - Værftet, som også er besøg værd, hvis vejret skulle drille en dag. Skal I shoppe er der i Nexø flere forskellige supermarkeder, samt et bredt udvalg af butikker, restauranter og cafeer - og i december finder I her øens største udendørs julemarked spækket med lokale specialiteter og julegaveideer. Nexø er også kendt for at være hjemstavn for den berømte forfatter Martin Andersen Nexø, hvis barndomshjem i dag er indrettet som et hyggeligt lille museum. 

Kom let rundt på øen

Uanset hvordan I ønsker at komme rundt på Bornholm er det let at kommer til og fra Balka ferielejligheder. Kommer I i bil er der gratis parkering ved ferielejligheder. Er I med bus eller skal I ud og udforske øen, er nærmeste busstoppested kun 350 m. fra lejlighederne. Har I brug for at komme ud og være aktive, er det desuden muligt at leje cykler kun 100 m fra Balka ferielejligheder, og faktisk går cykelstien mellem Nexø og Snogebæk lige forbi Balka Ferielejligheder, så I bor med andre ord direkte tilkoblet øens store og berømte netværk af cykelstier.

Husk at booke færgebilletten med hos Alltime Travel

Når turen går til Balka Ferielejligheder må Østersøen krydses - og det vælger de fleste at gøre med Bornholmslinjens store bilfærge-katemaraner. HUSK at du kan bestille bil-færgebilletten til pakkepris gennem Alltime Travel - skriv blot "ønsker færge" i kommentarfeltet til os, når du booker, så kontakter vi dig og får sammen styr på, færgebilletterne til jer. Nemt og enkelt!