Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Udendørs pool
Halvpension
Inkl.
Strand
100 m
Indendørs pool
Legeplads
Bar
200 m
Udforsk skønne Bibione og spis autentisk Italiensk mad
Tag på sommerferie til smukke Italien og bo i fine lejligheder på Aparthotel Imperial. Slip jeres indre vandhunde fri i poolen og på stranden i det dejlige italienske vejr. Lån en cykel fra lejlighedshotellet og udforsk byen langs strækningen ved Bibiones strand. Afslut dagen i baren med en forfriskning, inden turen går i buffeten med både italienske og internationale retter.
Fakta om indkvartering
Udendørs pool
Halvpension
Inkl.
Strand
100 m
Indendørs pool
Legeplads
Bar
200 m

Velkommen til Aparthotel Imperial!

Komfortabel ferie med pool og strand

Blot 10 meter fra den lokale strand i Bibione, finder I Aparthotel Imperial. Aparthotel Imperial byder på rummelige lejligheder med udstyret køkken. Stedet bruger selv ordet 'komfort' som nøgleord til at beskrive det ophold, der venter dig når du booker en ferie hos dem. Nyd dagen ved stranden eller poolen med tilhørende boblebadshjørne. Glæd jer til at hoppe i badetøjet, plaske rundt i Italiens varme og nyde forfriskende drikkevarer i den tilhørende bar. 

Udforsk Bibione som de lokale

Aparthotel Imperial er placeret midt i Bibione, hvor der er mulighed for at prøve et af byens spisesteder eller barer lige rundt om hjørnet. Bibione rummer alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til mad og shoppingbutikker. Der ligger flere større supermarkeder, i nærområdet hvor I kan købe ind til de hjemmelavede måltider, som I kan glæde jer til at tilberede sammen i jeres lejlighed. I Bibione kan du købe italienske specialiteter, når de er bedst. Du kan også få stillet shoppetrangen i byen, der byder på forskellige specialbutikker med italiensk mode og souvenirs.

Vandland eller Venedig?

Bibione by er i sig selv en perle, som I er nødt til at udforske på jeres ferie. Gå en hyggelig tur igennem de smukke gader og nyd udsigten ud over havet. I nærområdet finder I både badeland og forlystelsespark, hvor hele familien kan dele en særlig oplevelse sammen, der byder på masser af sjov og leg. Vil I til storbyen, er der gode nyheder. Med kun en times kørsel kan I være i smukke Venedig, der med garanti er et besøg værd. Her kan I sejle i gondol, besøge historiske kirker og tage en strøgtur med nogle af verdens mest anerkendte butikker.  

Ekstra services og rabatter

Når I booker dette ophold, får I halvpension med i prisen. Det vil sige, at I hver dag kan starte dagen i morgenmadsbuffeten og slutte dagen af i aftenbuffeten. Her er der noget til enhver smag, også til de små. Herudover er det muligt at bede om allergivenlig mad. Aparthotel Imperial tilbyder 1 Europakort pr. ophold, som giver dig 10% rabat i forskellige butikker og på forskellige restauranter. I får med kortet også 10% i det termiske bad beliggende tæt på og 20% rabat i golfklubben Golf Club Lignano. Derudover tilbyder stedet også 1 solparasol og 2 solstole på den nærmeste strand, som I kan benytte i løbet af jeres ferie. 

Den perfekte ferie for børnene

Aparthotel Imperial er et yderst børnevenligt lejlighedshotel. Der er 3 udendørs pools, som er det rene paradis for hele familien. Derudover findes der en miniklub og underholdning for børn og større teenagere, samt børnepasning af babyer i alderen 0-2 år. For de mindste findes der også en legeplads, et legerum, en børnepool og en børneprogram med forskellig underholdning. Glæd jer til at lade børnene brænde krudt af imens I kan slappe af og nyde en 'voksen stund'.