Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Udendørs pool
Strand
Sand, 1.3 km
Bar
500 m
Familievenlige ferieboliger med swimmingpool i badebyen Bibione
Kom til Bibione i Italien, og oplev den mest børnevenlige strand i Italien hos Appartamenti Solarium. Her er I tæt på både pool, strand og hygge i nærområdet. Bibione ligger bare en bustur fra Venedig, så når I har slappet af på stranden, kan I tage ind og opleve den verdensberømte by. I Appartamenti Solarium er afslapning i højsædet, og I kan nyde jeres ferie ved det varme Middelhav med lækker italiensk mad og god vin. Her kan I slippe al hverdagens stress og jag.
Fakta om indkvartering
Udendørs pool
Strand
Sand, 1.3 km
Bar
500 m

Velkommen til Solarium

Spring mellem pool og strand

Hos Appartamenti Solarium venter ikke bare én, men hele to store pools i den grønne park. Omgivet af træer giver de to pools rigelig mulighed for at køle ned i Italiens sommervarme. Hvis I har brug for en svømmetur til at få oparbejdet appetitten inden aftensmaden, er der også rig plads til at tage et par svømmetag i de lange baner.  

Man er ikke kommet til Italiens kyst uden at skulle ligge og dase ved de smukke sandstrande med udsigt over Middelhavet. Fra Appartamenti Solarium er I kun 1300 meter fra stranden i Bibione. Bibione er berømt for sine brede sandstrande og ikke uden grund. Her er der masser af plads til at lade børnene løbe og lege i sandet og plaske i strandkanten, og derfor kaldes stranden for den mest børnevenlige i Italien.  

Smag på Italien

I Bibione er de vant til at give besøgende familier et bredt udvalg af spiseoplevelser. Langs hovedgaden kan I slå jer ned på en af de mange restauranter eller caféer, hvor I kan finde lige præcis de lækre italienske retter, I har lyst til. I kan også tage en espresso og en gelato i eftermiddagsheden, mens I betragter gadens summende liv.  

På og omkring samme gade og i resten af Bibione kan I finde små minimarkeder til jeres aftensnacks. Her kan I også kigge efter souvenirs og finde de helt rigtige italienske lækkerier at tage med hjem i tasken. Hvis I har glemt badebukserne derhjemme, eller der er gået hul i badedyret, kan I helt sikkert finde en lækker ny sag at tage med til poolen eller stranden.  

Hold jer aktive i Bibione

Når I trænger til at komme ud og nyde den køligere aftenluft om aftenen, kan I tage ned til stranden igen. På stranden om aftenen vil I kunne finde underholdning og sjov for hele familien, mens I nyder en afkølende sodavand eller øl.  

I kan også tage et afbræk fra at slikke sol ved poolen eller på stranden og tage et kig rundt i det lokale område. Bibione ligger ikke kun ved kysten, men også ved en spændende lagune. Her kan I finde vandreruter for alle aldre eller tage på en cykeltur for at nå endnu længere omkring.  

Benyt også chancen for at tage en smuttur til Venedig en dag. Her kan I gå på opdagelse blandt museer, arkitektur og kunst. Nok til at alle kan komme hjem og virkelig have set Italien.