Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Morgenmad
Muligt at tilkøbe
Supermarked
2 km
Moderne ferielejligheder i Østrigs Alper
Oplev De Østrigske Alper, som omgiver byen Schladming, og prøv de mange sjove aktiviteter i bjergområdet. Lad batterierne op hjemme på feriestedets wellnesscenter, og nyd atmosfæren i Schladmings stemningsfyldte gader og stræder. Få den perfekte kombination af aktiv ferie og afslapning på dette skønne feriested.
Fakta om indkvartering
Morgenmad
Muligt at tilkøbe
Supermarked
2 km

Velkommen til Landhaus Huberthus

Udforsk De Østrigske Alper

Med en central beliggenhed i Schladming er I hele tiden omgivet af de storslåede Ennstal-Alper, så langt øjet rækker. I bjergområderne finder I flere hundrede kilometer afmærkede vandre- og cykelruter, så I kan mærke bjergenes magi på egen krop. Mindre end 20 kilometer fra feriestedet finder I den enestående Dachsteingletsjer, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. I regionen ligger et væld af idylliske og maleriske landskaber med bjergsøer, floder, kløfter og klippeformationer, som bare venter på at blive udforsket.  

Nyd en aktiv ferie

I de storslåede bjergområder er rammerne sat perfekt til en aktiv ferie med fysisk udfoldelse og sved på panden. Tag turen op i bjergene og giv jer i kast med bjergklatring på de høje klippevægge, eller mærk vinden i håret, når I suser ned ad bjergsiderne i bobslæde, svævebane eller med paraglidning. Nede på jorden kan I prøve riverrafting og kano- og kajaksejlads på de mange bjergsøer og floder i området. De sportsinteresserede kan besøge de lokale golfbaner og tennisbaner.  

Afslapning og wellness

Efter en aktiv dag i naturen kan I vende tilbage til jeres ferielejlighed og nyde den idylliske fred og de afslappende faciliteter. Besøg wellnessområdet med sauna og afslapningsrum, hvor I kan få ro i både krop og sind. Tag også en tur ned til de lokale badesøer, hvor I kan nyde Solens stråler og lade børnene slå sig løs i vandkanten. En dukkert i en østrigsk bjergsø er en helt særlig oplevelse.  

Restauranter og indkøbsmuligheder

Landhaus Hubertus ligger med en kort gåturs afstand fra centrum af Schladming, som charmerer med sine mange stemningsfyldte gader og atmosfære. Her ligger byens mange skønne og hyggelige restauranter, barer og caféer, som står klar til at forkæle jer med lokale specialiteter. Schladming har også et aktivt natteliv med flere pubber og barer. 

Byen byder desuden på gode indkøbsmuligheder hos lokale supermarkeder, købmænd og andre butikker. Nyd stemningen i gaderne, køb lokale specialiteter med hjem, og mærk magien fra De Østrigske Alper.