Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Restaurant
100 m
Bar
100 m
Smukke ferielejligheder i Østrigs natur
I den skønne østrigske ferieby Schladming ligger ferielejlighederne ved Panorama Lodge. Her bydes I velkommen i moderne ferielejligheder med alle de faciliteter, I har brug for. På feriestedet kan I slappe af med spa og wellness, mens det omkringliggende bjergområde indbyder til en aktiv ferie.
Fakta om indkvartering
Restaurant
100 m
Bar
100 m

Velkommen til Panorama Lodge

Oplev De Østrigske Alper helt tæt på

Et ophold hos Panorama Lodge er en oplagt mulighed for at udforske De Østrigske Alper med egne øjne. De imponerende bjerge omgiver feriestedet og pryder horisonten, så langt øjet rækker. Tag vandreskoene på eller lej cykler og udforsk bjergene i Ennstal-Alperne, hvor I kan opleve den enestående Dachsteingletsjer, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Gennem hele området kan I finde flere hundrede kilometer vandreruter, som tager jer gennem klippeformationer, bjergsøer og vandfald. Oplev det bedste af den østrigske natur.  

Aktiv ferie i bjergene

Det imponerende og maleriske bjergområde er oplagt til en aktiv ferie med sved på panden og fysiske udfordringer. I bjergene kan I prøve kræfter med bjergklatring, bobslæder, paraglidning og svævebaner samt adventure parks. De mange floder og søer er desuden perfekte til vandsportsaktiviteter såsom kajaksejlads og riverrafting. Der er rig mulighed for at få adrenalin i kroppen og vind i håret i De Østrigske Alper. Skal benene blive på jorden, kan I tage en runde på en af de lokale golfbaner i Schladming.  

Afslapning og velvære på feriestedet

Efter en lang og aktiv dag i naturen kan I tage tilbage til jeres ferielejlighed og slappe helt af. Feriestedet har et wellnessområde og spa, som giver ro i kroppen og afspænding af alle muskler. De nydeligt indrettede værelser og opholdsstuer danner perfekte rammer for velfortjent afslapning og nydelse.  

Restauranter og indkøbsmuligheder

Schladming er en populær ferieby i De Østrigske Alper med stemningsfyldte og livlige gader i alle sæsoner. Med en central placering tæt på byens centrum befinder I jer hurtigt i de charmerende gader. Her kan I smage både lokale specialiteter og nyde kolde og varme forfriskninger på byens restauranter, caféer og barer. Nattelivet er også værd at opleve på de lokale barer og pubber. 

Byens centrum byder desuden på mange indkøbsmuligheder i de lokale forretninger. Her kan I både kigge på tøj, sko og sportsartikler og kigge på lokale specialiteter. Nyd byens atmosfære med en shoppingtur i ro og mag.