Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Skønne ferielejligheder og flotte naturomgivelser i Mosel
I Mosel finder I ferielejligheder, der passer til hele familien. Området omkring Moselfloden byder både på fantastisk natur, kulturelle oplevelser og historiske seværdigheder. Her er der noget at give sig til for alle, og når I er blevet trætte af underholdningen, kan I sætte jer hos en af de mange restauranter og nyde lokale retter.

Mosel i Sydtyskland

Mosel giver både byliv og smuk natur

Når I besøger området omkring Moselfloden, har I både mulighed for at tilbringe de mange dagtimer i populære turistbyer eller nyde en af de flotteste naturområder i Europa. Den lange flod strækker sig nemlig hele 545 kilometer og løber gennem storbyer som Metz, Thionville og Trier. Byerne omkring floden er vant til besøgende, så I finder her både masser af underholdning og oplevelser. 

Er I mere interesseret i en stille familieferie med masser af natur, kan det være en fordel at besøge en af de mindre byer omkring Moselfloden. Uanset hvad kan I bestille jeres næste familieferie til det skønne område eller få rådgivning fra vores rejseeksperter allerede i dag. 

Populære oplevelser ved Moselfloden

Der er nok at give sig til, når I besøger Mosel. Det gælder, både hvis I besøger den franske eller den tyske del af området. I kan blandt andet opleve den flotte arkitektur i mange af de franske byer. Det gælder både Porta Nigra og den kæmpestore katedral i Trier. Besøger I Moseldalen, får I en stor natur- og kulturoplevelse. Området har nemlig flere museer, som I kan besøge, hvis I gerne vil vide mere om Mosels historie. 

Derudover får I selvfølgelig også lov til at opleve det energiske byliv, hvis I holder til i en af de lidt større byer. Her er der masser at opleve – både med og uden alkohol. Det handler bare om, hvad I har lyst til. Vores ferielejligheder ligger i mange forskellige områder af Mosel, så I kan med garanti finde et område, der passer lige ind i jeres ferieplaner. 

Vinområdet omkring Moselfloden

En af de mest populære områder omkring Moselfloden er den store vinregion. Hvis I har lyst til at besøge området, ligger det ikke længere væk end en tur med bilen. Vinen dyrkes på mange vingårde gennem hele regionen, og I kan se de store vinmarker på de mange skråninger mod floden. Det er et helt unikt syn og virkelig en oplevelse værd. Området er Tysklands ældste vinregion, så hvis jeres familie har smag for vin, er det helt sikkert et besøg værd.  

I kan tage på opdagelse på en af de mange vingårde og finde ud af, hvordan den fantastiske vin bliver produceret. Tager I til området, er en gåtur gennem vinmarkerne en herlig oplevelse. Prøv blandt andet Den Tyske Vinrute eller Den Romerske Vinrute, der tager jer gennem skønne udsigter og flotte vinmarker. Afslut besøget med en vinsmagning i en af gårdenes vinkældre. Det er en oplevelse, som alle i familien med garanti vil huske. 

Kvalitetsrestauranter for hele familien

De mange vinflasker bliver heldigvis ikke alle sendt ud af området. Det betyder, at I kan smage vinen på mange af de lokale restauranter, hvis ikke I allerede har haft smagsoplevelsen på vingården. Heldigvis findes der mange restauranter i vinområdet omkring Mosel, og mange af disse er af yderst høj kvalitet. Er I derfor på udkig efter en kulinarisk smagsoplevelse, er dette stedet at besøge. 

I Mosel ligger de to 3-stjernede Michelin-restauranter Waldhotel Sonnora og Restaurant Schanz. Her kan I smage på retter af den absolut bedste kvalitet, som byder på en oplevelse ud over det sædvanlige. Er det lidt for fint med de mange Michelinstjerner, findes der masser af spisesteder for både unge og ældre i hele området omkring Mosel.