Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Familievenlige Hovden beliggende i det sydlige Norge
Oplev Hovden i det sydlige Norge. I Hovden er du garanteret snesikkerhed, og det højeste punkt er 1.200 m.o.h. Hovden har 33 pister der i alt måler 42,5 km. Her får I pister, der passer til alle nye som garvede skiløbere. Hovden byder på mange dejlige oplevelser sammen i sneen!

Skiferie til Hovden i Norge

Skiområdet Hovden Alpincenter

Med sine 3 sammenhængende skiområder venter der jer mange dejlige timer på ski i Hovden i Norge.

Breive-siden: På Breive-siden er de mest udfordrende pister. Her er der røde pister med en god variation i terrænet, og sværhedsgraden er tilpasset de lidt mere erfarne skiløbere. 

Nos-Siden: Parkering, skicenteret med skiudlejning og skiskolen holder til her. Her er der et godt udgangspunkt for de mere familievenlige pister, men I finder også sorte pister. 

Hovdenut: Her er en lift op og en upræpareret pist ned. Turen er anbefalet til off-pist skiløbere med erfaring. Liften stopper 1.000 m.o.h. og vi anbefaler, at I går til toppen det sidste stykke, hvor der venter en fantastisk udsigt.

Hovden-Parken er for free-riders på både ski og snowboard. Parken har egen T-lift, og der er både en rød og blå pist ned. Den røde har 3 store hop og bliver ofte benyttet af træningsgrupper. Her er i alt cirka 30 forskellige elementer.  

Tusseland for børn

Tusseland: Hovden har sit eget skiland til børnene! Tusseland har 2 tallerkenlifter og rullebånd. Her er god plads til, at familiens mindste skientusiaster kan komme godt i gang. Tusseland har egen børnepark med små hop og rails. I Tusseland kan familien hygge sig sammen. Fra uge 7 og frem er der opsat grillpladser og bænke, og her er god mulighed for at hygge sig lige ved pisten. På de kolde dage er der mulighed for at benytte varmestuen, hvor der også er toiletter. 

Badeland i Hovden

Hovden Badeland: I Hovden centrum finder I Hovden badeland. I skal helt sikkert tage en tur hertil! Inden- og udendørs bassin, børnebassin, 70 meter lang vandrutsjebane og 65 meter lang kanal til baderinge med forhindringer. Her er også boblebade og plads til mange timers sjov. Hvis I har brug for en pause under badeturen, er der caféer på både den tørre og våde side. Tæt på er der skøjtebane - skøjter kan lejes i receptionen.

Langrend i Hovden

170 km langrend venter i Hovden. Her er mange forskellige ture i både skoven og på fjeldet. Der er langrendsture for både øvede, nybegyndere og familieture. Løjperne er lavet, så der er mulighed for at stå klassisk og med friteknik. Det er muligt at købe enkeltture op med liften, hvis I skal rundt på fjeldet, hvor der er præparerede løjper. I Hovden centrum finder I Langrendsarenaen, hvor der er flere lange, korte og stejle løjper, alt efter hvilken stil I benytter. Der er belysning på stadion til kl. 23.00.

Mad og drikke

Spisesteder både ved pisten og i Hovden centrum.

Ved skiområdet lige ved pisten finder I Skikroa Hovden, som er en uformel og hyggelig frokostrestaurant lige ved skiområdet. Her står den på burger, pomfritter, suppe og kioskvarer. I samme lokaler ligger "Offpiste", hvor der serveres alkohol (dette må ikke medtages i Skikroa!) Offpiste er frem til kl. 15.00 en frokostrestaurant med Hovdens bedste pizzaer. Fra kl. 15.30 er der afterski med DJ, og aldersgrænsen er 20 år. På Hovden Alpin Lodge, midt på bakken, kan I få frokost med god udsigt. Her er der fokus på, at maden skal kunne serveres hurtigt, så I kan komme på ski igen. Til gengæld venter der bl.a saftige burgere, lækre supper og salater. Til aften serveres der á la carte menu, og menukortet skifter hver måned. 

I og omkring Hovden centrum findes flere gode tilbud til selskaber med og uden børn. Støylen Restaurant & vinbar med udsigt over elven og mod fjeldet har åbent fra kl. 17.00 med á la carte med lokale råvarer. Furumo er samlingsplads for familien i Hovden centrum. I dagstimerne er der lækre frokostretter og god kaffe. Til aften er der et uformelt og hyggeligt miljø til et glas vin eller en øl. 

Parkering ved skiområdet

Parkering ved skiområdet:

For alle gæster er der betaling for parkering ved skiområdet på torvet. Prisen er ca. 100 NOK pr. dag. 

Parkering er gratis ved egen hytte.


Skihjelm skal bruges af alle!

Det er obligatorisk at have hjelm på!

For din og andre sikkerhed er det i Hovden obligatorisk for alle uanset alder at have hjelm på. Har du ikke egen hjelm, kan du leje en i skiudlejningen. Hovden har siden 2018/2019 haft et påbud om brug af hjelm i det alpine skiområde. Alle store som små skal benytte hjelm i alle lifter og på alle bakker. I vil blive afvist i liften, hvis I ikke benytter hjelm. Dette gælder også, selvom I har et gyldigt liftkort.