Velkommen til Orsa Grönklitt
Orsa Grönklitt i Sverige byder hele familien velkommen, til en skiferie fuld af godt skiløb og et snedækket landskab i hjertet af Dalarna, hvor I for alvor kan nyde den svenske natur.
Mange af overnatningsstederne har ski-in/ski-out, så bilen kan få lov at holde ferie under skiferien. Her behøver du ikke vælge mellem alpint eller langrend. Her lever skiløb i alle former side om side – i harmoni. Med liftkortet Kombikortet kan du nyde både alpint og langrend på samme liftkort.
Her er børneområdet skræddersyet til familien med grillplads, kælkebakke og varmestue. Skiområdet er overskueligt, trygt og kompakt – alt ligger tæt på. Skiskolen er velrenommeret med dygtige skilærere fra lokalområdet, som har mange års erfaring. Børnene er VIP-gæster og I finder mange børnevenlige bakker, en børne-snowpark, børneaktiviteter og børnevenlige restauranter.
I Orsa Grönklitt finder du flere restauranter. Mange besøger restauranten på toppen af skiområdet, hvor du kan nyde en enestående udsigt over søer og bjerge. Derudover findes der et hyggeligt gæstgiveri, et café med friskbagt brød og pizza samt en udendørs grill ved børneområdet.
Mindre end 2 km fra skiområdet ligger den unikke lille fjeldgård Fryksås, hvor du finder både en à la carte-restaurant og en autentisk restaurant med caféstemning.
Takket være Orsa Grönklitts høje beliggenhed, er I næsten garanteret sne og fantastiske skioplevelser hele vinteren.
Her i hjertet af Dalarna venter fem charmerende boligområder, hvor I kan nyde skiferien i fulde drag. De hyggelige og veludstyrede hytter ligger tæt på skiløbet og har hver deres unikke charme. Personalet er overvejende lokale og har et indgående kendskab til området – de står klar med tips og vejledning, så jeres ophold bliver både trygt, nemt og uforglemmeligt.