Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Tag en tur til Bibone - kun 800 meter fra Edriano
Tæt på centrum af den populære norditalienske ferieby Bibione ligger feriestedet Appartamenti Eridano. Book et ophold i en af de moderne ferielejligheder og nyd den centrale placering i byen. Tag en svømmetur i poolen på taget, eller tag familien med til stranden lidt over en kilometer fra boligerne. Perfekt til både en afslappende badeferie eller en ferie med aktiviteter og naturoplevelser.

Velkommen til Edriano

Svømmetur i tagpool eller ved stranden

Appartamenti Eridano er et lille charmerende feriested, der tilbyder moderne faciliteter. På taget finder I den afslappende swimmingpool, hvorfra I kan skue ud over byen. Med en højtliggende placering bliver man ikke forstyrret – et perfekt spot til solbadning og total afslapning.

Bare 1.200 meter fra feriestedet ligger Bibiones smukke strande. På de brede sandstrande er der god plads til de mange besøgende i feriebyen. Pak badetøjet og oplev stranden ved Adriaterhavets smukke vand. Strandene er ganske børnevenlige, da man de fleste steder skal langt ud i vandet, før det bliver dybt.

Autentiske kulinariske oplevelser

En ferie i Italien, pizzaens og pastaens hjemland, er ikke komplet uden et besøg på en ægte italiensk restaurant. Med base i Appartamenti Eridano i hjertet af Bibione er I aldrig langt fra autentiske kulinariske oplevelser. Spredt over hele byen er masser af lokale restauranter, som serverer alle de velkendte retter, I kender fra det italienske køkken. Nyd en pastaret eller en ægte stenovnspizza med et glas italiensk rødvin i charmerende omgivelser.

Gå også på opdagelse i byen og find jeres yndlingscafé eller -bar. Hele dagen kan I nyde de hyggelige caféer med en god italiensk kaffe. Børnene kan forkæles med italiensk gelato i de lokale isbutikker.

Indkøbsmuligheder i Bibione

I Bibiones bymidte finder I et væld af indkøbsmuligheder. Lokale supermarkeder og købmænd ligger et stenkast fra jeres ferielejligheder. En gåtur rundt i byens mange solbeskinnede gader er også en oplevelse værd. Her vil I opdage det aktive lokale forretningsliv med alt fra modebutikker, smykkeforretninger og boghandlere til forretninger, der sælger lækre lokale delikatesser. Mulighederne er mange, så I kommer ikke til at mangle noget på ferien.

Aktiviteter og sportsfaciliteter

Den norditalienske ferieby tiltrækker hvert år mange besøgende, og derfor har byen også mange aktiviteter for enhver smag. Den mest populære attraktion i Bibione er muligvis Luna Park Adriatico, en forlystelsespark med mere end 60 forlystelser. Man kan sagtens få en hel dag til at gå i den mere end 12.000 kvadratmeter store forlystelsespark.

Ved stranden er der også fart over feltet ved vandsportscenteret. Her kan I booke parasailing eller en tur på oppustelige både, som trækkes hen over vandet efter en speedbåd. Er I mere til sport, ligger der i området flere tennisbaner og en golfbane.

Forelsk jer i den norditalienske natur

Med sin beliggenhed helt ud til kysten har Bibione selvfølgelig mange seværdige naturoplevelser. Adriaterhavet beskrives af mange som en af de smukkeste dele af Middelhavet med det krystalblå vand. Tag vandreskoene på og begiv jer ud på en af de mange afmærkede vandreruter langs kysten. Eller tag hele familien med på en dagstur til Venedig – med færgen fra Bibione ankommer I til den smukke by på et par timer.