Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Udendørs pool
Særskilt børnepool
Strand
Sand, 700 m
Supermarked
Restaurant
100 m
Legeplads
Green Village Jesolo - lige ved Adriaterhavet!
Green Village Jesolo ligger i den populære kystby Lido di Jesolo. Her er du kun en gåtur fra de kilometervis af strande, som området er kendt for. Green Village Jesolo har sørget for alle dine behov. Du kan lounge ved poolen, lade børnene lege på legepladsen eller læse en bog i haven. Green Village Jesolo har egen parkering, og derfra er du kun 45 minutter fra Venedig.
Fakta om indkvartering
Udendørs pool
Særskilt børnepool
Strand
Sand, 700 m
Supermarked
Restaurant
100 m
Legeplads

Velkommen til Green Village Jesolo!

I Green Village Jesolo er i tæt på både pool og strand

Her behøver I ikke lade det være op til lokationen, om I vil tage på stranden eller dase ved poolen. Green Village Jesolo har egen pool, som både kan nydes af børn og voksne. Lad børnene lege i poolen, mens i selv tager sol i liggestolene eller læser en bog under parasolen. Hvis I vil på stranden efter frokost, er der kun 15 minutters gang til den smukke 17 km lange sandstrand, som byen er kendt for.

En sprød pizza med husets vin eller eksklusive cocktails ved vandkanten

Lido di Jesolo kan bryste sig af en fantastisk dejlig promenade langs stranden, hvor I kan sidde og nyde frokosten i skyggen, mens I kigger ud over adriaterhavskysten. Om aftenen er det en slentretur værd, når promenaden lyser op, og den lange hovedgade fyldes med liv.

Du kan finde alt fra high-end-restauranter og barer til de mindre, lokale familierestauranter. Her kan du nyde den klassiske italienske pizza med den sprødeste bund. Men gå absolut ikke glip af at udforske de lækre fiske- og skaldyrsretter, som hører området til. Tag et glas eller to af den lokale restaurants husets vin, eller opsøg nogle af de mere eksklusive barer, hvor du kan få luksuscocktails og lækre snacks serveret til.

Det livlige natteliv omkring pladserne er spændende for både unge og voksne. Hvis man er til det, findes der også et væld af diskoteker rundt i Lido di Jesolo, så du kan danse de varme nætter væk.

Shopping gaden er kun en slentretur væk

Det er selvfølgelig vigtigt at komme hjem fra jeres ferie med nogle unikke indkøb. Noget til familie og venner men ikke mindst noget at forkæle jer selv med. Fra Green Village Jesolo er I kun en gåtur fra den lange hovedgade, der går gennem Lido di Jesolo. Her kan du finde alt fra de små, sjove souvenirbutikker til de store designerbutikker med eksklusive mærkevarer. I er altid tæt på shoppingmulighederne, så I nemt kan tage en slentretur ned ad gaden, når I har daset længe nok ved poolen

Udforsk Venedig fra Green Village Jesolo.

Venedig er kun 45 minutters kørsel fra Lido di Jesolo. Det er også muligt at tage bussen til Punta Sabbione eller Treporti, hvorfra I kan sejle ind i Venedig og dermed undgå at skulle parkere i byen. I Venedig kan I udforske de smalle, romantiske gader, tage på kanalrundfart og nyde noget af det smukkeste kunst og arkitektur, der er produceret i Europa. Nyd jeres frokost på en restaurant med udsigt til kanalen, tag på udflugt i de skønne parker, og slut aftenen af på en roof-top-bar, hvorfra i kan værdsætte Venedig oplyst i lampernes skær.  

De dage I ikke skal til Venedig eller på stranden, giver Green Village Jesolo nem adgang til de spændende aktiviteter i lokalområdet. Tag en kølende tur til det lokale akvarie Tropicarium Park. Eller udforsk de forskellige museer og parker. De eventyrlystne kan tage på snorkeltur, mens dem, der trænger til afslapning, kan besøge en af byens wellnessklubber.