Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Ferielejligheder i Krapina-Zagorje
I det nordlige Kroatien ligger regionen Krapina-Zagorje, som omfatter det meste af den historiske region Hrvatsko Zagorje. Zagorje er kroatisk for ”bagland”, og navnet er passende, da området er geografisk afgrænset af bjerget Medvednica lidt nord for Zagreb. I regionen finder I mange små og nydelige hoteller og ferieboliger, som er omgivet af det frodige, skovdækkede og bakkede landskab. Naturen er idyllisk med flotte udkigspunkter over de mange vinmarker i området. Udover skønne vandreture i de fredelige omgivelser kan I opleve områdets historie rundt omkring i landskabet. Her finder I ruiner fra en svunden tid samt middelalderlige slotte, som er velbevarede med flotte slotshaver og museer. Den helt store attraktion i området er Neandertalermuseet i hovedbyen Krapina, et af Europas mest interessante museer for evolutionsbiologi. Book en ferielejlighed i den fredelige og idylliske by, og lær mere om jer selv, mens I nyder de naturskønne omgivelser.

Velkommen til Krapina-Zagorje

Frodige naturlandskaber

Krapina-Zagorje er et naturrigt område med nogle af de mest idylliske og maleriske landskaber. De eventyrlige, bakkede landskaber er beklædt med tætte skove og store vinmarker. Der er en stolt tradition for vinproduktion i området, som har omdannet de lokale druer til velsmagende vine i århundreder. Tag på vandre- og cykelture i området, og mærk den friske vind mod jeres kinder. Skovområderne lader jer nyde naturens fredelige lyde, så I kan mærke roen falde over jer.

Området er også kendt for sine adskillige termiske vandkilder, og derfor finder I også flere spaophold med afslappende termiske bade. Begiv jer ud i landskabet, og oplev den skønne natur, og hold også øje med de mange slotte, ruiner og historiske vartegn, der gemmer sig i området. Krapina-Zagorje er fred og idyl i uforglemmelige omgivelser.

Historiske seværdigheder

I det eventyrlige område Krapina-Zagorje kan I komme helt tæt på de historiske begivenheder, der har udspillet sig gennem århundreder. Gemt væk mellem de smukke landskaber er en række interessante historiske monumenter og seværdigheder. Museet ”Staro selo” i Kumrovec er det største friluftsmuseum i Kroatien, som giver jer et unikt indblik i livet i en Zagorje-landsby i starten af det 20. århundrede. Prøv kræfter med traditionelle håndværk, og nyd de restaurerede strukturer såsom den tidligere jugoslaviske præsident Titos fødehus.

Besøg også museet for bøndernes oprør i barokslottet Oršić, hvor I kan få et større indblik i det store oprør, som fik stor betydning for det kroatiske samfund. Omkring slottet kan I opleve den flotte slotshave og nyde omgivelserne. Derudover er en dagstur til Veliki Tabor en unik mulighed for at opleve nogle af Kroatiens mest betydningsfulde historiske og kulturelle monumenter. Slottet, som i dag også er et museum, blev opført i det 15. århundrede af den noble ungarske familie Ráttkay og ligger på toppen af en bakke med en skøn udsigt. I landskabet finder I desuden en række ruiner, som blev opført for at beskytte området mod fjendtlige styrker for mange århundreder siden.

Lærerig og aktiv ferie

Den største attraktion i området er Neandertalermuseet i Krapina. I 1899 fandt en arkæolog over 800 fossiler fra neandertalere ved bakken Hušnjakovo lidt uden for Krapina. Dette sted blev kort efter udråbt som et rigt fossilområde med stor videnskabelig værdi, hvor nogle af de største samlinger af fossiler fra neandertalere var fundet. Det er også her, Neandertalermuseet ligger den dag i dag. Det er et af de mest interessante evolutionære museer i Europa med en stor sektion om evolution. I parken omkring museet finder I livagtige statuer af neandertalere og deres byttedyr.

Området lader jer ikke blot få ny indsigt i menneskets historie. I kan også opleve den eventyrlige natur med masser af aktiviteter. Oplev landskabet på hesteryg, i luftballon eller i en helikoptersimulator. Eller dyst mod hinanden, og se, hvem der vinder i en omgang paintball.   

Kroatisk gastronomi

Krapina-Zagorje byder på velsmagende og spændende kulinariske oplevelser. I de små, charmerende landsbyer kan I opleve den lokale gastronomi i hyggelige omgivelser. Der er et hav af velkendte kroatiske retter og lokale specialiteter, som bare må opleves. En god, hjemmelavet suppe med porcini-svampe i ægte Zagorje-stil forkæler jeres smagsløg. Prøv også den traditionelle kroatiske ret štrukli med hytteost eller den kroatiske svinemørbrad Stubica. Nyd jeres måltid med en af de lokale vine, og få smag for Krapina-Zagorje. Kroatisk gastronomi er generelt præget af udsøgte lokale råvarer med masser af saft og kraft. Maden i Krapina-Zagorje er absolut ingen undtagelse.