Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Vandland
Inklusiv i prisen
Supermarked
500 m
Restaurant
Sort udvalg af restauranter i byen, 700 m
Idyllisk ferielejlighed omgivet af bjerge
Vores ferielejlighed i Wagrain er omgivet af de østrigske alper, så I kan hele tiden skue ud over de imponerende bjergtinder i horisonten, næsten uanset hvor I befinder jer. Forkæl jer selv på de lokale restauranter og tag på dagsture i den skønne natur, hvor der er masser at se og opleve. I kommer ikke til at kede jer med en ferielejlighed i Wagrain.
Fakta om indkvartering
Vandland
Inklusiv i prisen
Supermarked
500 m
Restaurant
Sort udvalg af restauranter i byen, 700 m

Træd ind i Haus Haid Top 1

Naturoplevelser i verdensklasse

Wagrain er centralt beliggende i den østrigske delstat Salzburg. Området omkring byen er præget af de østrigske alper, bakkede landskaber og frodige dale samt bjergsøer. Derfor er det perfekt til lange vandre- og cykelture med noget for alle erfaringsniveauer. Prøv en dagstur til Wagrainis Grafenberg, som byder på en eventyrsti i en højde på 1.700 meter over havoverfladen. 

Landskabet er formet over millioner af år og byder på nogle af de mest imponerende naturfænomener. Blot 14 kilometer fra ferielejligheden ligger Liechtensteinklamm, som er en storslået smal kløft med høje klippemure på op til 300 meter.  

Masser af aktiviteter i området

Området omkring Wagrain er helt perfekt til familier, der ønsker en aktiv ferie. De mange vandre- og cykelruter kan kombineres med udfordrende bjergklatring på de imponerende klippevægge. I kan også gå en tur i trætoppene på rebbroer og nyde udsigten over den smukke region. Skal der mere fart over feltet, kan I tage en tur på bobslædebane eller prøve en af de mange svævebaner i bjergområdet. 

Den mest populære attraktion for familier i Wagrain er uden tvivl Wasserwelt Wagrain, som er et udendørs vandland med masser af vandrutsjebaner og aktiviteter i vandet. Prøv også de mange sportsfaciliteter i byen såsom den lokale golfbane, tennisbanen eller Soccerpark, hvor I kan spille fodboldgolf. 

Indkøbsmuligheder og restauranter

Wagrain er en lille købstad med hyggelige gågader, hvor I kan finde lokale specialiteter og delikatesser fra området. Der er også flere lokale supermarkeder og købmænd, som sælger alle de nødvendige dagligvarer til jeres ferie. I byens gader ligger også et bredt udvalg af forskellige lokale restauranter, caféer og barer. Her kan I smage både på autentiske lokale retter og velkendte klassikere. 

For en større dagstur med seværdigheder, shopping og gastronomiske oplevelser kan I tage turen til Salzburg, som ligger en times kørsel nord for Wagrain. Nyd kulturen og historien i Mozarts fødeby, og forkæl jer selv på byens spisesteder.