Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Oplev Sveriges største og smukkeste skiområde!
Åre er et fantastisk skiområde med skiløb for både begyndere og øvede. Åre er den største skidestination i Norden og er desuden kåret som ét af Sveriges bedste skiområder. En uforglemmelig oplevelse for hele familien!

Skiferie til Åre i Sverige

Åre består af 3 flotte skiområder

Skiferie i Åre byder på tre forskellige skiområder, som både store og små kan boltre sig på. Der venter jer forførende lange nedfarter, børnevenlige bakker, det smukkeste snelandskab og skiløb i absolut verdensklasse. De tre områder har hver deres særpræg, hvilket gør skiferien i Åre til en komplet skioplevelse for hele familien:

  • Åre by
  • Duved / Tegefjäll
  • Åre Björnen 

Hvis I drømmer om en skiferie med noget af Sveriges bedste skiløb og en unik og hyggelig fjeldby med masser af liv og stemning, så er Åre den ideelle skidestination for jer.

Hvorfor tage på skiferie i Åre?

  • Skandinaviens mest trendy skiområde
  • Kåret til "Leading Mountain Resort of the World"
  • Nem og hurtig transport med bl.a. skitoget fra Malmö og fly til Östersund
  • Stort udvalg af restauranter, caféer, afterski og shopping

Åre er børnenes hyggelige skiparadis

Det alsidige skiterræn gør Åre til et sandt paradis for familiens mindste børn. Her er både tryghed for de mindste og udfordringer og sjov for de større børn. I børneområdet ”Bjørnen” finder I de perfekte omgivelser for dem, der står på ski for første gang. Her kan små og større børn boltre sig i trygge rammer og blive fortrolige med den forunderlige nye verden af sne og ski. 

For familier, der bor i Åre by, finder I skiskole ved Rödkullan.

Skiløb og faciliteter i international klasse

Når I tager på skiferie i Åre, får I oplevelser, der rækker langt ud over pisterne. Som én ud af 5 destinationer er Åre kåret til den eksklusive titel som "Leading Mountain Resort of the World". En titel der foruden Åre, tæller de internationale skigiganter Saas-Fee i Schweiz, Val Gardena i Italien, Banff/Lake Louise i Canada og Queenstown i New Zealand. Titlen gives til skidestinationer i verdensklasse, der tilbyder uovertruffet skiløb og et stort udbud af aktiviteter af international standard.

Suveræne begynderforhold og adrenalin

De mange børne- og begyndervenlige faciliteter består blandt andet af rullebånd, legeland og søde skilærere. Og med placeringen tæt ved Åre By er der aldrig langt hjem til jeres skibolig. For de større børn og fartglade familiemedlemmer, venter adrenalinsusene i flere af Åres snowparker. I finder alt fra grønne begynderhop til sorte kæmpehop og rails. I den største af snowparkerne, finder I desuden et aktivitetshus med adgang til wi-fi og mulighed for afslapning efter de mange aktiviteter i sneen.

Skiområdet ved Åre By er meget centralt

Åre By ligger, som navnet indikerer, i Åre. Åre By tilbyder et bredt udvalg af forskellige indkvarteringsmuligheder, og I har mulighed for at bo midt i byen eller vælge ét af de mere rolige alternativer i bydelen "VM", som tilbyder det største andel af lejligheder, som alle ligger i gåafstand fra liften VM8, som tager jer direkte op i terrænet. Her finder I det største og mest centrale skiområde, som har forbindelse til Björnen som er et mere familievenligt område.

Det børnevenlige skiområde Bjørnen

I kan trygt tage på skiferie til Åre, selvom I er nybegyndere eller er afsted sammen med familien. Skiområdet "Björnen", som hænger sammen med skiområdet i "Åre By" er særdeles velegnet til nybegyndere og børnefamilier. 

I Björnen er alt tilrettelagt for, at nybegyndernes første erfaring med ski bliver både sjov og tryg. Når I er blevet trygge ved skiene, kommer I nemt og hurtigt over til skiområdet i Åre By, hvor I finder de lidt længere og mere udfordrende pister.

Naturskønt skiløb i Duved/Tegefjäll

Skiområdet Duved ligger 3-4 km fra Åre, men hænger ikke sammen med Åre. Alligevel er Duved bestemt et besøg værd grundet sine flotte pister i snelandskabet. Duved og Tegefjäll er 2 skiområder, men med lift- og pistforbindelse. 

Rejser I med toget stopper det også i byen Duved! 

Duved har børneområde med træklift og rullebånd. Her er skiskole og Valle kommer også forbi her. I bunden af Duved er der grillplads, varmestue, toilet og restaurant. Når I har liftkort, kan I gratis tage skibussen ind til Åre by. Her er et væld af muligheder.

Restauranter i byen og på fjeldet

I Åre finder I intet mindre end 30 forskellige restauranter og spisesteder. Og I kan vælge mellem et meget varierende udvalg fra fast food burgere til pizzaer og endda gourmet. Ønsker I, for en enkelt aften, at forkæle jer selv med et godt og lækkert aftensmåltid, kan vi varmt anbefale restaurant Fjällpuben, som tilbyder velsmagende retter i hyggelige og uformelle omgivelser. Ude i skiområdet kan vi varmt anbefale et besøg på toppstugan Åre - på toppen af fjeldet med en helt fantastisk udsigt.

Åre har alt, I behøver til skiferien

I Åre finder I alt, hvad I kan ønske jer af lækre restauranter, hyggelige caféer, eksklusiv shopping og sjove oplevelser. Åre er en levende og charmerende fjeldby, og på Torvet danner Åres pulserende hjerte de skønneste rammer for hygge, indkøb og restaurantbesøg. 

Åre By byder endvidere på badeland, spaoplevelser, kælkning, aftenskiløb og meget mere. Kort sagt finder I tonsvis af faciliteter og aktiviteter, som passer til både store som små familiemedlemmer.

Valles Vinteruger i uge 3-5 og 13-15 2025 - Kan bookes fra juni/juli

Bestil skiferie til Åre i uge 3-5 eller uge 13-15 2024 og få gratis gruppeskiskole og skileje til børn til og med 6 år i Valles Vinteruger. Tilbuddet gælder ved bestilling af mindst 1 liftkort i minimum 4 dage til en voksen og ved indkvartering i 4 nætter med ankomst i perioden 11. til 26. januar eller 22. marts - 6. april 2025.

Der er skiskole fra 3 år, men det er muligt at få skileje til familiens mindste. 

Da der er et begrænset antal gratis pladser på skiskolen, anbefaler vi, at I booker hurtigst muligt.

 Efter kampagnen udløber, vil det ikke være muligt at ændre i det bestilte, uden at det bliver til fuld pris. 

Bemærk, at der kun kan bestilles én gruppeskiskole og skileje pr. barn på rejsen.

Tag flyet til Åre og kom hurtigt på ski

Det er nemt, hurtigt og billigt at komme med fly på skiferie til Sveriges mest populære skidestination, Åre. Flyveturen tager under 2 timer fra København, og der er supergode priser på fly for hele familien.  SAS direkte rute er åben til vintersæsonen 2024/25! Der er afgang hver lørdag mellem København og Östersund. Det er ligeledes muligt at booke transfer til din skibolig.  

I december er der direkte afgange søndag d. 15., torsdag d. 19., torsdag d. 26. og lørdag d. 28.

I Januar er der direkte fly torsdag d. 2., lørdag d. 4., søndag d. 5., søndag d. 12., søndag d. 19., lørdag d. 25. og søndag d. 26.

I februar er der direkte fly lørdag d. 1., søndag d. 2., lørdag d. 8., søndag d. 9., lørdag d. 15., søndag d. 16., lørdag d. 22. og søndag d. 23.

 

Vi kender turen med toget

Tag toget på skiferie i Åre! Toget kører fra Malmø lørdage og onsdage. Rejser I flere sammen, kan I med fordel bestille jeres egen kupe med 6 pladser. Alle pladser kan for natten laves om til køjer, så I kommer friske og veludhvilet frem. 

Fra stationen og frem til receptionen og jeres bolig skal I selv stå for transporten. Bor I ved Åre by er det muligt at gå til receptionen. Til Björnen kan I gå op til skibussen (husk at hente liftkort, de giver gratis adgang). 

Der holder altid taxaer klar på stationen, hvis I vil slippe for gåturen. Tip: På stationen er det muligt, at få opbevaret bagage mod betaling, så I kan stå på ski, efter I har tjekket ud.


Indkøb i Åre

Her er en oversigt over de bedste steder at handle ind, afhængigt af hvor du bor:

  • Hvis du bor i Åre eller Duved, har du nem adgang til en almindelig ICA-butik, som er bemandet og har et godt udvalg af varer. Du kan finde ICA-butikken i centrum af Åre eller ved Duveds skicentrum. Det er nu som noget helt nyt muligt for danskere at benytte de ubemandede ICA-butikker i Åre, der før kun har været forbeholdt svenske statsborgere, men i denne sæson kan danskere også handle ind i de ubemandede ICA-butikker.

  • Hvis du bor i Tegefjäll, har du to muligheder for at handle ind. Du kan enten køre til Duved (ca. 3,5 km) og bruge ICA-butikken der, eller du kan benytte den nye ICA-To-Go-butik i Tegefjäll, som forventes at åbne til den kommende sæson. Bemærk dog, at ICA-To-Go-butikken kun er tilgængelig for svenske gæster, da den kræver en svensk mobiltelefon og bankkonto for at betale.

  • Hvis du bor i Åre-Björnen, har du også to muligheder for at handle ind. Du kan enten køre til Åre (ca. 6 km) og bruge ICA-butikken der, eller du kan handle ind i det store og fine ICA Nära Björnänge, som ligger kun 2 km fra Åre Bjørnens skicentrum - tag evt. skibussen derhen. ICA Nära Björnänge har et bredt sortiment af varer, og hvis du handler for mere end SEK 1500,-, tilbyder de gratis levering til din skibolig i Åre-Björnen området. Du skal bare gøre opmærksom på, at du ønsker dette ved kassen i butikken.

Du kan også stå på langrend i Åre

Der er gode muligheder for Langrend i Åre med 102 km langrendsløjper fordelt på 16 spor. For at benytte langrendsløjperne kræves der et Cross-CountryPass som du skal scanne på telefonen. Du kan købe passet når du kommer frem eller gennem Alltime Travel. Løjperne er fordelt på tre områder: Björnen, Duved og Ullådalen.
Björnen er det største af de tre områder og ligger i et skovterræn. Der er både varmestue, toiletter og voksrum i forbindelse med løjperne. 2 af løjperne er oplyste. Der er busstoppested i nærheden af arenaen.
Duved byder på skate og klassisk skiløb. Her er en teknik/sprintbane med kurver, bump og stejle bakker. Det ligger ved sporcentralen, Hamrelia. 2 af løjperne er oplyste. Der er busstoppested i nærheden af arenaen.

Ullådalen har mange krydsmarkerede stier samt to stier der præpareres. 

Det er muligt at leje langrendsudstyr på destinationen samt købe langrend undervisning. Dette skal dog bestilles i før ankomst.

Skibusser i Åre

Skibusserne i Åre er en del af dit liftkort, så du skal ikke betale ekstra for at benytte dem. Det gælder både liftkort og CountryCrossPass. Der kører 3 skibuslinjer i Åre og de mødes alle tre ved Åre Kabinbana. Den grønne linje kører mellem Åre Station og Åre Kabina. Den røde linje kører mellem Åre Björnen og Åre Kabinbana. Den blå linje kører mellem Åre Kabinbana, tegelfjäll, Duved og Fjällporten.