Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Badeland De Vossemeren
De Vossemeren er for børn i alle aldre
Badelandet De Vossemeren har alt! Stort subtropisk vandland med vandrutsjebaner og snorkelpool, wellness, naturskønne omgivelser, to store søer med mulighed for alverdens former for vandsport, inden- og udendørs sportsfaciliteter, stort lege- og adventureland og meget mere. I finder desuden både indkøbsmuligheder og spisesteder på feriecentret. Som følge af Covid-19 er der pt. ændringer i adgang til badelandet/Aqua Mundo (se mere under "Praktisk info").
Fakta om indkvartering
Børnepool
separat børnepool
Bølgebassin
Indendørs legeland
inklusiv
Stor vandrutsjebane
Aktivitetskalender
Babypool
indendørs

Velkommen til Badeland De Vossemeren

Om De Vossemeren

Badeland De Vossemeren ligger i byen Lommel i det smukke Flandern, nær den hollandske grænse, og er det perfekte sted at tilbringe en aktiv familieferie med børn i alle aldre. Ungerne vil elske det store vandland og de mange børneaktiviteter, der afholdes hver dag, mens de voksne kan nyde den flotte wellnessafdeling eller slappe af ved de to store søer, der ligger lige ved feriecentret. 

Badeland med vandrutsjebaner

Der er noget for alle familiens medlemmer i badelandet "Aqua Mundo":

  • Lærerig babysvømning
  • Lavvandet børnepool
  • Vilde vandrutsjebaner
  • Afslappende wellnessafdeling

Vandlandet er subtropisk indrettet med palmetræer, eksotiske planter, bambus og klippesten i lyse omgivelser, som skaber en rigtig feriestemning. Prøv Wild Water Rafting på en bane med turbulent vand, flyd med strømmen i Lazy River, dyk ned til akvarierne og se farverige fisk i snorkelpoolen eller prøv den sprudlende bølgepool. 

Den helt store vandattraktion er vandrutsjebanen Monkey Splash, som ligger 23 meter over jorden og giver en vild rutsjetur med en topfart på 30 km/t!

Prøv også den udendørs pool, hvor I også kan nyde solen fra en liggestol i et grønt område.

Aktiviteter og indendørs klatreland

Når I ikke svømmer rundt blandt palmerne i "Aqua Mundo", kan I tage ud i junglen i "Discovery Bay", som er et indendørs legeland for de opdagelseslystne med pirater, forliste skibe og skattekister. Her kan I prøve kræfter med klatrebanen helt oppe i trætoppene og flere meter over jorden. Der er mange aktiviteter i badelandet prøv for eksempel bowling, minigolf, svævebane og segway. 

Ved de to store søer kan I wakeboarde, flyboarde, stå på vandski, slappe af på stranden, leje både eller spille strandspil. 

Boliger i grønne områder

Når I besøger De Vossemeren, får I fornøjelsen af at bo i grønne naturområder og skal blot åbne døren til boligen for at opleve smuk natur. Boligerne er velindrettede, veludstyrede samt moderne og kan rumme hele familien. 

Vælg imellem tre typer af feriehuse, som varierer i standard og størrelse, men hvor I har mulighed for at tilkøbe ekstra faciliteter, så I har alle de ting, I skulle have brug for.  

Indkøb og restauranter

På feriecentret findes supermarked, restauranter og butikker, så I har let adgang til alle de daglige fornødenheder, og skal blot koncentrere jer om at nyde opholdet til fulde. I kan få leveret morgenmad og pizza, selv stå for madlavningen i feriehusets køkken eller spise på de mange hyggelige og familievenlige restauranter. Mulighederne er mange, når I skal have ny energi til endnu en skøn dag i badelandet De Vossemeren.  Prøv Evergreenz buffet, Grand cafe, Fuego Grill house elller Nonnas italienske lækkerier.