Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
De bedste badelande i Rheinland Pfalz
Når I tager på badelandsferie til Rhinlandet, bliver I mødt af et af Tysklands smukkeste områder, så I kan roligt læne jer tilbage og nyde køreturen fra Danmark mod de bedste badelande. Når I kommer frem til vandlandet, bliver I mødt af nogle helt fantastiske muligheder for aktiv ferie. Slip børnene løs i det eventyrlige og subtropiske badeland med vandrutsjebaner og masser af sjov og slap selv af med wellness og spa. Samtidig får I masser af sjove udendørs aktiviteter for hele familien. Badelandsferie til Rheinland Pfalz er det perfekte udgangspunkt for sjove oplevelser for både store og små.

Vandland i Rheinland Pfalz

Badelande for hele familien i Rheinland Pfalz

Badelandsferie i Rheinland Pfalz byder på oplevelser for hele familien, og I er garanteret en uforglemmelig ferie. Vælg fx:

  • Badeland Parc Eifel, som ligger i hjertet af den smukke Eifelregion, og er et flot subtropisk vandland med wellnessafdeling. 
  • Badeland Bostalsee byder på et 4000 m2 stort vandland, der har alt til både små og store vandhunde.

Begge steder får I timevis af vandsjov inden for, og udenfor venter jer fantastisk smuk natur og skønne omgivelser. I bor i familievenlige hytter, så der er god tid til at hygge sig, når I kommer hjem efter en dejlig dag i vandet eller ude i den friske luft.

Oplev storslået natur, bjerge og floden Rhinen

Området Rheinland Pfalz, eller Rhinlandet som det også kaldes, byder på storslåede naturoplevelser. Oplev for eksempel det smukke område omkring Rhinen, og der hvor Rhinen møder floden Mosel, så fås det ikke smukkere. I er omgivet af grønt og flotte bjerge, så der er rige muligheder for at gå på opdagelse, når er I er på en billig badelandsferie i Tyskland.

Besøg de små vingårde og smag på vinen

Udover sin fantastiske natur er Rheinland Pfalz også meget kendt for sine vine, hvem kender for eksempel ikke Piesporter? I området er der rig mulighed for at køre ind på en af de mange små vingårde og smage på varerne, inden I måske snupper et par flasker med hjem.

Få også aktiv ferie!

Badelandene i Rheinland Pfalz byder på masser af muligheder for aktiv ferie. Der er blandt andet en fin sø, hvor I kan sejle, surfe eller fiske. I kan også leje cykler og tage ud på egen hånd eller sammen med familien og udforske det smukke område.