Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Find skihotel i Norge og Sverige
Her på siden får I et bredt udvalg af skihoteller i Norge og Sverige, som I kan vælge imellem til familiens skiferie, uanset om du er på udkig efter en budgetferie, ski-in/ski-out eller en luksusferie - vi har det hele. Vores store sortiment betyder, at I selv kan vælge lige præcis den type skiferie, der passer jer bedst, og vores hoteller giver jer ekstra fleksibilitet, frihed, service og afslapning. Gå på opdagelse blandt vores bedste hoteller i Norge og Sverige. Nogle hoteller er inkl. pension, og I kan vælge mellem morgenmad eller halvpension med morgenmad og aftensmad.

Defor skal I vælge Norge og Sverige

I Norden har man stået på ski i over 4000 år, hvilket også er grunden til, at vi fortsætter med at kunne præsentere nogle af verdens bedste vinteratleter. Hvis man ser på Norge alene har de vundet over 303 medaljer i vinter OL. Derfor kommer det naturligvis ikke som en overraskelse at Sverige og Norge tilbyder fremragende sneforhold, skiundervisning og infrastruktur til at støtte op om passionen for vintersport. 

En af de absolutte fordele ved at tage på skiferie til Norge og Sverige er den lange snegaranti, som strækker sig helt fra december til april, i modsætning til Alperne, som slet ikke har garanti. Det betyder blandt andet, at det er muligt at tage afsted på ski i påsken eller senere, når mange andre områder i Alperne er lukket.  

Norske og svenske skisportsområder

De nordiske skidestinationer er ofte af rigtig høj standard og i moderne stil i form af faciliteter og boliger. Områderne er særligt gode for familier, som er interesserede i masser af aktiviteter uden for pisterne såsom hundeslædekørsel, hestevogn, swimmingpools, bowlingbaner og endda indendørs surfing. 

Børnepasning og børnevenlige skiskoler gør Norge og Sverige til ideelle feriedestinationer for børnefamilier. Alle de skiområder, som Alltime Travel kan tilbyde, har en bred vifte af boliger lige fra store hytter, til lejligheder med luksus og moderne hoteller.

Frem for alt vil I opdage, at en skiferie til Norden vil give jer mulighed for at undgå store folkemængder, selv i skoleferierne. Dermed bruger I mindre tid ved lifterne, hvilket giver jer mere effektiv tid på pisterne.

Hvorfor vælge hotel?

Mange mennesker vælger hytter eller lejligheder, når de tager på skiferie, men der er naturligvis også nogle klare fordele ved at bo på et skihotel. Alle vores skihoteller tilbyder et væld af faciliteter heriblandt restaurant, wellness, underholdning og meget mere. Så hvis I søger en ferie, hvor rengøring, madlavning og underholdning bliver klaret for jer, så er en skiferie på hotel den helt rigtige løsning. 

Norge og Sverige kan prale af nogle af de smukkeste landskaber i verden. Her har man nemlig både snedækkede bjerge, gode pister og blå himmel som alt sammen venter med uovertruffen nordisk charme.
Med landskaber, der ligner noget man kunne finde på et julekort, er norden et ekstraordinært sted for rejsende at besøge. Den afslappede kultur og idylliske skiforhold gør dette til et fantastisk feriemål.